Er barnet træt af kæledyret? Så kig på dit ordvalg

Det er deres eneste ønske, og de mener det hundrede procent, når de siger, at hvis de får en hund, så vil de for altid gå tur med den tre gange og dagen i regn, slud og sne. De vil samle hver en hømhøm op og ligefrem gøre det med stor fornøjelse.

Hvis det var nogenlunde sådan ordene faldt fra dine børn, da du som forælder sagde ja til at anskaffe et kæledyr, kan det virke ekstra surt, når de kort efter mister interessen for familiens hund, kat eller kanin, som har i sinde at leve et - hvem ved - måske tocifret antal år.

Men det korte - og desværre kedelige - svar er, at dyret udelukkende er dit ansvar som voksen.

- Rigtig mange forældre er urealistiske og kommer ofte til at forvente, at børnene gider og husker, at de sagde ja til ansvaret, siger Charlotte Diamant, der er familiepsykolog på tredje årti.

- Men når børn siger ja, er det ikke det samme, som at de siger ja til ansvaret - heller ikke selv om de lover det, for de er ikke i stand til at tage den lange kikkert på, fortsætter hun.

Er børnene begyndt at sige nej til at gå tur med familiens hund, eller ser de ikke længere det fede i at give kaninen nyt hø, kan du dog godt forsøge at vække interessen ved at gå foran som et godt eksempel.

- Børn spiser heller ikke grøntsager, hvis ikke vi gør det, så man skal selv vise en stor interesse og begejstring for kæledyret og opgaverne, siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Danmarks største organisation for hundeejere, Dansk Kennel Klub.

Det betyder altså, at du skal lægge en dæmper på sætninger som "Ååårh, nu skal den kanin igen have nyt hø", og i stedet gå til opgaven med en begejstret formulering som "Nej hvor bliver det godt, at kaninen får en ren seng at ligge i".

Undgå desuden den knap så konstruktive tone, hvor du skælder ud og ikke forstår, hvorfor du altid skal påtage dig alle opgaverne, når du også køber ind og laver mad.

Det samme gælder truende formaninger om, at du eksempelvis sender dyret til zoologisk have, hvis de ikke passer det, forklarer Charlotte Diamant.

Og som om det ikke allerede er nok at forholde sig til, så opstår der heller ikke den vilde interesse hos barnet, hvis du roser dem med sætninger som "Hvor er det flot, at du giver dyret mad" eller "Hvor er du dygtig til at passe det".

- Når man roser for meget, så kommer børnene til at fornemme, at de gør det for den voksnes skyld, og ikke fordi de selv synes, det er rart, siger Charlotte Diamant.

I stedet skal du prøve at give barnet en oplevelse af, at de nyder det med sætninger som "Det ser ud til, at du hygger dig med Fido" eller "Du smiler, det ser rart ud".

Prøv desuden at præsentere børnene for andre aktiviteter, de kan lave med kæledyret, som rækker ud over fodring og gåture.

- De kan træne kaninen til at komme, når de kalder, træne katten til agility ved hoppe fra møbel til møbel eller lære hunden at følge i børnenes fodspor, siger Lise Lotte Christensen.

Ifølge hende kan det give barnet en viden om kæledyrets behov og adfærd, som kan være med til at skabe en positiv tilknytning og ansvarsfølelse over for det.

/ritzau fokus/