Annonce
Bolig og livsstil

Er økologiske juletræer pengene værd?

Et to meter højt juletræ koster omkring 400 kroner i København, mens et tilsvarende økologisk træ koster omkring 500 kroner, anslår Johan Wedel Nielsen. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Det røde Ø-mærke er også nået frem til juletræerne. Man undgår sprøjtemidler - til gengæld koster produktionen mere.

Som om et juletræ ikke var grønt nok, så er der de senere år dukket flere og flere økologiske træer op.

Om man skal gå efter et økologisk træ, er dog et spørgsmål om holdninger, dedikation - og pengepung.

Johan Wedel Nielsen er indehaver af virksomheden Grøn Jul, som blandt andet forhandler økologiske juletræer.

- I hovedtræk er økologisk juletræsproduktion, at man ikke må bruge sprøjtemidler eller kunstgødning. Det skal dyrkes økologisk lige fra frø af, fortæller juletræshandleren.

Det er altså primært for at undgå sprøjtemidlerne, at man skal vælge et økologisk juletræ, vurderer han. Ved økologisk produktion bruger man mekaniske midler til at slippe af med ukrudt.

Derudover bruger man mere areal til at lave den samme mængde vare generelt i økologien.

- Det er nok økologiens akilleshæl. Så bliver det også dyrere, fordi man høster mindre per hektar, siger Johan Wedel Nielsen.

Men derudover minder produktionen af konventionelle og økologiske juletræer meget om hinanden, lyder vurderingen fra Johan Wedel Nielsen.

- Produktionen af juletræer er generelt relativt miljøvenlig. Der bliver plantet nye træer i takt med, at man fælder dem. Det er en landbrugsafgrøde i stil med løg eller gulerødder. Der sker ikke den store udvaskning af næringsstoffer. Og så skaber det en masse job, siger Johan Wedel Nielsen.

Både Johan Wedel Nielsen og Claus Jerram Christensen, som er direktør i brancheforeningen Danske Juletræer, anslår, at de økologiske træer er omkring 25 procent dyrere end de konventionelle træer.

Har man besluttet sig for, at juletræet skal være økologisk i år, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle steder, det er lige let at få fat i et økologisk juletræ.

- I København er der en del steder, der sælger økologiske træer. Men i resten af landet er det måske nemmere at købe det på nettet, siger Johan Wedel Nielsen.

Hos Danske Juletræer lavede de i 2016 en undersøgelse af danskernes juletræsindkøb, og den viste, at efterspørgslen på de økologiske juletræer er større end udbuddet.

- Det er især et byfænomen. Og så er det et fænomen blandt de unge og dem med børn, siger Claus Jerram Christensen.

Han vurderer, at kvaliteten kan være lidt ringere på økologiske juletræer, fordi de kan have nogle insektskader og have en lidt lysere grøn farve på grund af kvælstofmangel.

/ritzau fokus/

  • Juletræer i København
    Et to meter højt juletræ koster omkring 400 kroner i København, mens et tilsvarende økologisk træ koster omkring 500 kroner, anslår Johan Wedel Nielsen. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem