Annonce
Bolig og livsstil

Få bugt med den dårlige samvittighed

Har du brugt en time ekstra på arbejde og dermed en time mindre på legepladsen, så find værdien i det. Sådan lyder et af rådene til at mindske den dårlige samvittighed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grib følelsen af dårlig samvittighed, find ud af hvor den kommer fra, og få den bearbejdet. Det er faktisk ikke så svært at slippe af med den, mener eksperter.

De fleste kender følelsen af, at der er noget, der nager. Måske har du ikke nået det, du skulle på arbejdet - eller måske er børnene blevet underprioriteret lidt på det seneste.

Den dårlige samvittighed rammer hårdt og kan være svær at komme af med igen. Men det er ikke umuligt. Det handler blot om, hvordan du griber den an, forklarer Ole Bartels, der er er mastercoach og psykoterapeut.

- Dårlig samvittighed er en følelse, vi er født med, og som kommer op til overfladen, når vi står i en situation, hvor vi ikke har taget ansvar, forklarer Ole Bartels, der til daglig arbejder som sparringspartner for ledere.

Det er din krybdyrhjerne, der reagerer, forklarer han. Har du lavet en aftale - med dig selv eller med andre - som du ikke har overholdt, vil det føre til en ubehagelig følelse.

- Og følelser skaber adfærd. På samme måde som følelsen af sult vil få dig til at spise, og følelsen af frygt vil få dig til at flygte, forsøger din hjerne med følelsen af dårlig samvittighed at få dig til at reagere, siger Ole Bartels og uddyber:

- Det er din hjerne, der forsøger at tvinge dig til at til at at tage ansvar. Så på den måde er dårlig samvittighed faktisk en god ting.

Hvis du griber følelsen i stedet for at prøve at undertrykke den - og finder ud af, hvad den skyldes - så kan du få mere indflydelse på dit eget liv. Og når du laver aftaler og overholder dem, vil din hjerne belønne dig, forklarer han.

Du bør også bearbejde samvittigheden med en portion sund fornuft, mener Tine Tangdal, der er stresscoach og ekspert i personlig effektivitet.

- Lad være med at gøre en lille fjer til fem høns, siger hun og uddyber:

- Det kommer man let til at gøre, når man har dårlig samvittighed. Men fordi du bliver en time eller to længere på arbejde en gang i mellem, så der det jo ikke det samme som, at du svigter dine børn, og de får en ulykkelig barndom.

Find ro i de valg, du har truffet, og i det faktum, at døgnet kun har 24 timer. Har du brugt en time ekstra på arbejde og dermed en time mindre på legepladsen, så find værdien i det.

- Får du dårlig samvittighed over noget, du ikke nåede, så gør det klart for dig, hvorfor du ikke nåede det. De færreste mennesker er luddovne, så du har sandsynligvis brugt tiden på noget andet, siger Tine Tangdal.

- Så find værdien i det, du lavede, i stedet for at få dårlig samvittighed over det, du ikke gjorde, tilføjer hun.

For måske betyder det, at du blev ekstra på arbejdet en dag, at du frigiver noget tid til børnene en anden dag.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Få bugt med den dårlige samvittighed
    Har du brugt en time ekstra på arbejde og dermed en time mindre på legepladsen, så find værdien i det. Sådan lyder et af rådene til at mindske den dårlige samvittighed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem