Annonce
Bolig og livsstil

Få en flot have med en minimal indsats

Plant buske, lad områder af haven gro vildt, og allier dig med de rigtige stauder. På den måde får du en have, som kræver minimalt vedligehold.

Haven er for stor, du har ikke tid, du får ondt i ryggen - eller vil hellere bruge timerne med familien.

Der kan være masser af grunde til, at du ikke vil bruge timevis på at luge og pleje haven. Men den gode nyhed er, at du sagtens kan få en flot have, uden at det kræver særlig meget arbejde.

- Man skal tænke over, hvad man planter. Generelt er buske mindre pasningskrævende end stauder, og man kan sagtens få en flot have kun med buske, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Det kunne være sommerfuglebusk, syrener eller spiræa. De sætter alle sammen smukke blomster, som sagtens kan måle sig med stauderne.

- Her får man rigtig mange smukke farver i hele sommersæsonen, uden at det kræver den store indsats, siger Louise Møller.

Vær også lidt strategisk omkring havens indretning. De pasningskrævende blomster og krydderurter kan du placere i krukker eller højbede ved huset, hvor I opholder jer meget.

- Så har man alt det smukke at kigge på, og man kan lige nippe det, når man alligevel sidder på terrassen. Resten af haven kan derimod få lov at være lidt mere vild, siger Louise Møller.

Dette taler også ind i tiden, hvor mange har fokus på biodiversitet og bæredygtighed, siger Kamilla Høy, som er ansvarlig for den plantefaglige rådgivning hos Plantorama, der er landets største kæde af havecentre.

Her oplever de, at flere vælger at lægge områder af haven brak og efterspørger de blomsterblandinger, som lokker bier og sommerfugle til.

- Det er også oplagt, hvis man ikke vil bruge mange timer på havearbejde. Man skal bare så en flerårig blomsterblanding, og herefter skal man ikke røre en finger, men bare nyde synet, siger Kamilla Høy.

Hvis hele haven ikke skal være et vildnis, kan du alliere dig med de planter, som er skabt til bunddække. Det kunne vedbend, kranstop eller guldjordbær.

På den måde tager du nemlig lys og plads fra ukrudtet. Og samtidig får du et nogenlunde ensartet blomsterhav.

- Så det er også en måde, hvor man både sparer sig selv for rigtig meget lugearbejde, og samtidig får noget smukt at kigge på, siger Louise Møller.

Du kan også plante store grupper af hosta, storkenæb, dagliljer, lodden løvefod eller andre tætte stauder. Når de står skulder ved skulder, fungerer de nemlig lidt på samme måde som bunddækkeplanterne.

- Det gælder om at dække den bare jord, så man holder ukrudtet nede. Og hvis man planter store grupper af samme plante, får man en stor ensartet overflade, som er nemmere at vedligeholde, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget