Annonce
Bolig og livsstil

Få mere for pengene: Udnyt den lave svenske krone

Priserne i Sverige vil løbende regulere sig, når svenskerne skal importere varer udefra, lyder vurderingen fra cheføkonom Jens Nyholm. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Der kan være penge at spare ved at købe produkter, der bliver produceret i Sverige, vurderer cheføkonom.

Bland-selv-slik, knækbrød og det halve af Ikeas varelager.

Den svenske krone er blevet mindre værd, så en enkelt svensk krone nu svarer til under 0,7 danske kroner. Og det kan gøre det attraktivt at bruge sine kroner på den anden side af sundet for at få mere købekraft.

I modsætning til den danske krone er den svenske krone nemlig ikke bundet op på værdien i forhold til euroen. Derfor kan den danske og den svenske krone sagtens flytte sig i forhold til hinanden.

Men du skal have lommeregneren med dig, lyder rådet fra Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm.

- Husk at regne det igennem. For priserne kan også bare være sat tilsvarende højere på nogle produkter, siger Jens Nyholm.

Han vurderer, at det særligt kan være en fordel at købe svensk, hvis man køber de produkter, der rent faktisk bliver produceret i Sverige.

- På den type varer vil der nok være en del at spare, siger han og tilføjer:

- Men sådan noget som sportstøj og elektronik er jo noget, som svenskerne - ligesom danskerne - importerer. Og det vil afspejle sig i prisen.

Det hænger sammen med, at den svenske krone også er mindre værd, når der skal købes og importeres fra udlandet.

Derudover lyder rådet, at du husker at betale i den lokale valuta, hvis du får valget, når du betaler med kort.

Dermed får man nemlig en bedre omregningskurs.

Ida Marie Moesby er økonom hos Forbrugerrådet Tænk, og hun råder til at slå koldt vand i blodet, før man krydser Øresund og kører kortet igennem.

- Man kan gøre sig nogle besparelser, men man skal også huske de omkostninger, der ellers er, hvis man for eksempel skal bruge penge på benzin eller bro, siger hun.

Vil du spare bropengene, kan der også være penge at spare på nethandel. Her skal du også sørge for at betale i svenske kroner.

- Men der kan være ekstraomkostninger ved transport og levering, siger Ida Marie Moesby.

Du skal samtidig være opmærksom på, at når du handler i et andet EU-land, kan der være punktafgifter på en række varer.

Det afhænger blandt andet af, om du handler til eget forbrug eller til videresalg i en virksomhed. Reglerne kan findes på Skattestyrelsens hjemmeside.

/ritzau fokus/

  • indkøb
    Priserne i Sverige vil løbende regulere sig, når svenskerne skal importere varer udefra, lyder vurderingen fra cheføkonom Jens Nyholm. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd