Annonce
Bolig og livsstil

Få styr på aftalerne: Lån i familien kan give problemer

Familielån kan i visse tilfælde fungere, men hav aldrig penge mellem venner, råder psykolog Morten Prahl. - Venskab skal så vidt muligt bygges på ligeværd, og det kan udlån af penge ødelægge, siger han. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Uudtalte forventninger i forbindelse med pengeudlån kan ødelægge tætte familierelationer - og det er ikke kun låneparterne, det kan gå ud over.

De fleste har prøvet at låne lidt penge for at få enderne til at mødes i en tid, hvor økonomien skranter - eller til at købe en ny bil eller den seneste iPhone.

Men begynder et familiemedlem at agere bank for dig - eller omvendt - skal I begge passe på.

Pengeudlån kan nemlig skabe store problemer i de personlige relationer, uanset om du låner penge ud, eller om du låner penge af andre.

- Overordnet set gør det noget ved relationen og afhængigheden af hinanden, når man låner penge, forklarer psykolog Morten Prahl fra Familiepsykologerne i Aarhus.

- Nogle vil sige, at det "bare er penge", men de fleste er alligevel meget optaget af at få dem igen, siger han.

Derfor skal I lave nogle helt klare aftaler fra start, så I ikke oplever det, som Morten Prahl kalder "uudtalte forventninger".

- Det er ikke godt for dynamikken i ens familie, hvis der er for mange af de uudtalte forventninger. Man skal gøre det klart, hvad man forventer, siger han.

Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man skal lave denne type aftaler. I nogle familier er en mundtlig aftale nok, men i andre tilfælde kan det betale sig at lave et aftalepapir.

- Det giver en tryghed at lave et papir - både for den, der låner pengene, men også for den, der har lånt pengene ud, siger familiepsykolog Trine Storch.

- På den måde kommer man ikke til at stå i en evig taknemmelighedsgæld, tilføjer hun.

Mange bliver også ramt af en følelse af skam, når de ikke får betalt lånte penge tilbage. Derfor er det vigtigt at tale åbent om forventningerne så tidligt som muligt - men også få det gjort, hvis skaden er sket, og pengene er lånt ud for længe siden.

- Åbenhed er vigtigt, så spil med åbne kort, så I kan få lavet en aftale om tilbagebetaling, råder Trine Storch.

Der må for eksempel ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt det er et lån eller en gave. Den problematik kan for eksempel opstå i lånerelationer mellem forælder og barn.

Opstår der konflikter mellem parterne, kan det skabe nye og større konflikter med tiden. Det kan blandt andet være, at flere familiemedlemmer drages ind i konflikten, hvilket kan skabe endnu mere splid i familien.

I visse tilfælde kan det blive nødvendigt at få hjælp fra en professionel til at mægle mellem parterne. Men man skal for alt i verden forsøge at undgå, at det ender der, ved at følge rådet om de klare aftaler, siger Trine Storch.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Husk skattefar når du omlægger dit lån
    Familielån kan i visse tilfælde fungere, men hav aldrig penge mellem venner, råder psykolog Morten Prahl. - Venskab skal så vidt muligt bygges på ligeværd, og det kan udlån af penge ødelægge, siger han. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof