Få styr på det formelle før du låner penge af familien

Har du nogle ekstra kroner på kistebunden, som ikke trækker andet end negative renter?

Så har du måske overvejet at række en økonomisk hjælpende hånd ud til nogle familiemedlemmer, som lige nu går gennem stramme tider.

Og der er sådan set ikke noget i vejen for at lave et familielån, hvis bare der er styr på det basale først, siger Louise Skjødsholm, som er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Lav en skriftlig aftale og ikke bare en mundtlig aftale om, at det finder I ud af hen ad vejen, siger Louise Skjødsholm og fortsætter:

- I skal have helt klare aftaler for, hvor meget der lånes, hvor lang tid lånet løber over, hvor meget der skal tilbagebetales hver måned, og om der løber renter på.

Juridisk set er der ikke formkrav til lånet, og man behøver faktisk ikke at have udformet en skriftlig aftale, fortæller advokat hos Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø.

- Man kan jo frit låne penge af hinanden. At man skriver "lån fra mor" på kontoudtoget er for så vidt nok, siger Anne Broksø, som er specialiseret i familie- og arveret.

Men hun vil råde til, at man får så meget som muligt på skrift, så der ikke pludselig opstår uoverensstemmelser, hvis der sker ændringer i ens eller långivers liv. Eksempelvis i tilfælde af skilsmisse.

Man laver typisk det, der hedder et anfordringslån. Det betyder, at i det øjeblik, der bliver bedt om pengene, skal man aflevere dem tilbage. Derudover kan man selv bestemme vilkårene for lånet.

Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren, skriver Skattestyrelsen i sin juridiske vejledning.

Alternativet til anfordringslån er et lån på markedsvilkår, hvis I vil undgå beskatning, tilføjer Anne Broksø.

Hun understreger, at det er vigtigt at huske, at man er gældsat på nøjagtig samme måde, som hvis man har taget et lån i banken.

- Nogle gange ser vi eksempler, hvor man ikke har troet, at pengene skulle betales tilbage, siger Anne Broksø.

Hun nævner som eksempel, at man låner penge af sin mor, som så dør. I det tilfælde vil boet kræve, at pengene nu skal betales tilbage.

Det er vigtigt at adskille et familielån fra en gave fra familien. Bliver det først betragtet som en gave, så bliver man beskattet af hele det beløb, der overstiger gavegrænsen på 67.500 kroner.

Derfor må man ikke have en nedskrevet aftale om, at lånet hvert år nedskrives med et beløb svarende til det årlige afgiftsfri gavebeløb. Det skal være en årlig beslutning fra udstederen af lånet.

/ritzau fokus/