Annonce
Bolig og livsstil

Få tjekket din gamle altan

To unge mennesker kom alvorligt til skade, efter at en altan i første sals højde styrtede sammen i Kolding 25. juli. Tre andre kom lettere til skade. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Ældre altaner bør se efter. Det har en voldsom ulykke i Kolding for nylig - og en tilsvarende ulykke i Nykøbing Falster i 2016 - sat en tydelig streg under.

Bor du i et hus eller en lejlighed med en altan af ældre dato, kan du med fordel få undersøgt, om den har flere gode leveår i sig.

Det har en voldsom ulykke i Kolding for nylig - og en tilsvarende ulykke i Nykøbing Falster i 2016 - sat en tydelig streg under.

I begge tilfælde kom flere unge mennesker alvorligt til skade, efter at en altan uden forvarsel styrtede sammen under fødderne på dem.

- Hvis man har en altan, der er betonstøbt på ståludliggere, som er mere end 50 år gammel og ikke er grundigt undersøgt siden, så bør man få det gjort, fastslår Jørgen Nielsen, der er bygningsingeniør og adjungeret professor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø.

Der er en række tegn, du selv kan se efter, hvis du vil vurdere, om din altan trænger til at blive udskiftet eller sikret.

- Det er ikke nødvendigvis nemt at se. Men hvis der for eksempel er afskalninger eller rustudfældninger, kan det være et faretegn, siger Jørgen Nielsen.

Ligeledes kan du med fordel se efter revner i beton eller murværk samt misfarvning på undersiden af altanen, påpeger Tue Patursson, som er bygningskonstruktør og ekspert i byggeteknik hos Videncentret Bolius.

- Hvis der er et rødt udtræk på undersiden, er det tegn på rust i konstruktionen, siger han og tilføjer:

- Og hvis der er hvidligt, kan det være tegn på, at vand er sivet igennem betonpladen. Så er det sandsynligvis også i armeringsjernet, og i så fald vil jeg anbefale, at man straks får en fagmand til at tjekke altanen.

Men fraværet af misfarvninger og de øvrige faresignaler er ikke ensbetydende med, at altanen er sikker at færdes på.

Skaden kan være 5-10 centimeter inde i væggen, og i så fald vil det kræve et såkaldt destruktivt indgreb - hvor man for eksempel fjerner nogle mursten - at undersøge konstruktionen.

- Skal man have skiftet altandøren, er det også et oplagt tidspunkt samtidig at undersøge altanens konstruktion. Det vil ikke være nogen stor ekstraopgave eller ekstraudgift, siger Jørgen Nielsen.

Tjek også rækværket. Alt afhængigt af materialet vil det være forskellige ting, du skal se efter, men er det for eksempel af jern, skal du skærpe opmærksomheden, hvis der begynder at være større rustpletter - især omkring samlingerne.

Hvis det er af beton, så vær opmærksom på, om der opstår revner eller afskalninger.

Dermed ikke sagt, at der er grund til massiv panik, hvis der opstår mindre skader. Altanen kan have mange gode år i sig endnu. Men hold et vågent øje med skaderne, og tag billeder med for eksempel et års mellemrum.

- Hvis der er en udvikling, så få altanen tjekket af en fagmand for en sikkerheds skyld, råder Tue Patursson.

Har du en altan, der er bygget i midten af 1980'erne eller senere, er der umiddelbart ikke grund til bekymring. Her begyndte man nemlig at lave nogle nye konstruktioner, som er mere sikre.

Læs artiklerne om ulykken i Nykøbing, hvor en altan i 2016 faldt ned:

Altan kollapsede – to i livsfare


Ingen synlige fejl på altan før voldsom ulykke med unge


20-årig kvinde ligger stadig i koma efter altan-ulykke




Få henvendelser efter altan-ulykke

/ritzau fokus/

  • Sammenstyrtet altan i Kolding sender flere unge på hospitalet
    To unge mennesker kom alvorligt til skade, efter at en altan i første sals højde styrtede sammen i Kolding 25. juli. Tre andre kom lettere til skade. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt