Annonce
Bolig og livsstil

Få tusindvis af kroner i tilskud til energiforbedringer

Fagrådgiver i energirenovering Henrik Bisp fik selv tilskud til få skiftet fra oliefyr til varmepumpe med den gamle ordning. Men med den nye ordning havde tilskuddet været over dobbelt så stort, vurderer han. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Ved at søge Bygningspuljen kan du få mange tusind kroners tilskud til at lave energiforbedringer i boligen. Se, hvad du kan få tilskud til.

Energiforbedringer er en investering i en lavere energiregning og en grønnere fremtid.

Og derfor kan du faktisk få kontant hjælp til at søsætte grønne projekter i boligen. Et nyt tiltag er Bygningspuljen, hvor du kan få tilskud til energirenoveringer.

- Det er rettet mod private boligejere. Men det kan også være ejerforeninger og andelsforeninger, fortæller Henrik Bisp, som er fagekspert i energirenovering hos Videncentret Bolius.

Og i modsætning til eksempelvis håndværkerfradraget, som skal indberettes på forskudsopgørelsen og trækkes fra din skattepligtige indkomst, så er der her tale om et tilskud krone for krone.

- Det er som at få 30 procents rabat nede i byggemarkedet, siger Henrik Bisp og tilføjer, at det også dækker håndværkerens arbejdsløn.

Den ene kategori af projekter, du kan få tilskud til, er konvertering fra olie, gas, elvarme eller biomasse til den mere klimavenlige varmepumpe.

Den anden kategori er projekter, der kan forbedre din bolig, så varmen ikke slipper ud.

På Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk kan du indtaste din adresse og få et overslag for, hvor meget du kan få i tilskud. Det afhænger nemlig af boligens tilstand og projektets størrelse.

- Vi har beregnet tilskudssatserne ud fra markedspriserne på det pågældende tiltag. Og det svarer cirka til 30 procent af det, det koster at få en håndværker til at lave det, siger Katharina Meyer, som er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Du må nemlig ikke selv finde hammer og boremaskine frem, du skal have en håndværker til at udføre arbejdet.

Tilskuddet til at skifte til varmepumpe ligger eksempelvis mellem 22.000 og 45.000 kroner.

Oplysningerne om boligen får Energistyrelsen fra energimærkets database. For alle andre projekter end udskiftning af varmekilden kræver det derfor et gyldigt energimærke.

Det kan du dog også få tilskud til at få udarbejdet. Det ansøger du om samtidig.

Når du har fået godkendt en ansøgning om tilskud, skal arbejdet påbegyndes inden for to år.

- Man må til gengæld ikke begynde på et projekt, før man har fået tilsagn om tilskud. Man må ikke på forhånd indgå bindende kontrakt med en håndværker, og man må heller ikke selv købe nogen materialer, siger Katharina Meyer og fortsætter:

- Vi støtter ikke gør-det-selv-projekter, så alt skal foregå gennem håndværkeren. Vi ville være kede af, at nogle går ud og lægger en masse penge og så ikke kan få støtte.

Hvis du søger om tilskud fra Bygningspuljen, kan du ikke samtidig få anden offentlig støtte som eksempelvis landsbyggefonden eller håndværkerfradrag.

Du skal minimum ansøge om et tilskud på 5000 kroner.

/ritzau fokus/

  • Nyt tag hus energiforbedring bolig skorsten håndværker taglægger
    Fagrådgiver i energirenovering Henrik Bisp fik selv tilskud til få skiftet fra oliefyr til varmepumpe med den gamle ordning. Men med den nye ordning havde tilskuddet været over dobbelt så stort, vurderer han. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket