Annonce
Bolig og livsstil

Færre penge på kontoen: Sådan ændres dit ferietillæg

Vil du udregne, hvor meget du får udbetalt i ferietillæg til maj, skal du beregne en procent - eller den forhøjede procentsats, du måtte få i ferietillæg - af 8 måneders ferieberettiget løn i stedet for af 12 måneder. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Tusindvis af kroner for ferietillæg bliver indefrosset i stedet for at blive udbetalt med din løn til maj.

For de fleste venter der en lille økonomisk godbid i form af ferietillægget, når majlønnen tikker ind.

Du får ferietillæg, hvis du er berettiget til ferie med løn, og lovkravet er, at du skal mindst en procent af din ferieberettigede løn i optjeningsåret.

Men lige nu er vi i en overgangsperiode til det nye system for ferieoptjening - og det rammer dit ferietillæg.

- Det er et beløb, folk regner med og måske også budgetterer med, siger chefkonsulent Peter Salling Petersen fra Djøf.

- Men man skal være forberedt på, at man får udbetalt en tredjedel mindre end sædvanligt, fortæller han.

I 2019 optjente du nemlig kun sædvanlig ferie i de første otte måneder, og dem får du derfor også udbetalt ferietillæg for.

Men de sidste fire måneder har du optjent den ferie, der bliver indefrosset og står i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, og som først bliver udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

De penge bliver der ikke beregnet ferietillæg af på den klassiske måde.

- Det opgøres som feriegodtgørelse, hvorfor der ikke samtidig er ret til ferietillæg, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Feriegodtgørelse er det samme som feriepenge og dækker over et beløb på 12,5 procent af lønnen. Og pengene bliver indefrosset.

- Så konsekvensen, du kan mærke her og nu, er, at der er fire måneder, du ikke får udbetalt ferietillæg for. Og det kan man se på sin konto til maj, siger Peter Salling Petersen.

Gennemsnitsdanskeren havde i 2018 en indkomst på 326.048 kroner om året før skat ifølge Danmarks Statistik. Det giver 27.170 kroner på månedsbasis.

For at få et billede af størrelsesordenen af det sædvanlige ferietillæg, kan man beregne en procent af månedslønnen - altså 271,70 kroner - og gange med 12 måneder, hvilket giver 3260 kroner.

Men i år beregnes det kun af 8 måneder, og det giver i stedet 2174 kroner. Det vil sige, at der står 1086 kroner mindre på lønsedlen.

Der bliver dog ikke beregnet ferietillæg af den løn, der er udbetalt under ferie, og beløbet vil derfor i praksis være lidt mindre.

- Når den nye ferielov med samtidighedsferie er trådt i kraft, vil lønmodtageren igen have ret til at få beregnet ferietillægget på baggrund af ferieårets indtjening - altså ud fra 12 måneders løn i ferieåret fra 1. september til 31. august året efter, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Grunden til, at du overhovedet får ferietillæg, er, at du ikke får lige så meget ud af at holde ferie med løn som at få feriepenge.

Derfor bliver man som lønmodtager - der har ferie med løn - kompenseret med mindst en procent i ferietillæg. Den enkelte virksomhed kan dog have fastsat en højere procentsats.

/ritzau fokus/

- Når den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020, ændres ordningen for ferietillæg, så det for langt de fleste vil blive udbetalt i to rater.

- Den første rate falder med majlønnen og beregnes af de første ni måneder. De resterende tre måneder får du udbetalt med lønnen for august.

- Arbejdsgiver har også mulighed for at udbetale ferietillæg, samtidig med at du holder din ferie.

Kilde: borger.dk, Djøf, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

/ritzau fokus/

  • papir
    Vil du udregne, hvor meget du får udbetalt i ferietillæg til maj, skal du beregne en procent - eller den forhøjede procentsats, du måtte få i ferietillæg - af 8 måneders ferieberettiget løn i stedet for af 12 måneder. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem