Annonce
Bolig og livsstil

Fire eksotiske rejsemål - uden du skal forlade Danmark

Blandt de lokale bliver den nedre del af Gudenåen mellem Tørring og Klostermølle kaldt for "Danmarks Amazonas", forklarer Monica Svendsmark Hansen fra VisitDenmark. Så hvis din udenlandsrejse til regnskoven er aflyst, kan du kompensere med en kajak- eller kanotur i netop dette område. (David Jervidal) Foto: David Jervidal/Free

Du kan godt få fornemmelsen af eksotiske himmelstrøg i Danmark. Men book i god tid, og kend til vilkårene, inden du gør det.

Hungrer du efter en eksotisk rejse, så kommer her fire steder i Danmark, hvor du måske kan få lidt af sulten stillet, indtil du igen kan rejse ud.

Mens nogle af dem kan opleves uanset coronasituationen på det pågældende tidspunkt, hvor du ønsker at holde ferie, er der andre, der åbner i takt med den nye genåbningsplan.

Derfor er det en god idé at tjekke hjemmesiden for det pågældende sted i det tidsrum, du planlægger en tur.

1) Hytte i trætoppen

Vi begynder ved Tarzan og Jane. For selv om du måske ikke kommer til at svinge i lianer, så har du mulighed for at sove i hytter højt oppe under trækronerne flere steder i Danmark.

Eksempelvis ved Mariager Fjord og Kirke Hyllinge.

- Du er ude i naturen med en snert af luksus, og det betaler man så også lidt ekstra for, siger Monica Svendsmark Hansen fra VisitDenmark.

2) "Danmarks Amazonas"

Havde du planlagt en tur til Sydamerikas regnskove, kan du i stedet besøge det nedre stykke af Gudenåen, der ligger mellem Tørring og Klostermølle.

- Det er super grønt og frodigt og kendt i lokalområdet som "det danske Amazonas", forklarer Monica Svendsmark Hansen

Du kan eksempelvis leje en kano eller kajak for et par timer eller finde overnatning undervejs.

3) Overnat i en vintønde

Vi hopper videre til det alternativ, der måske kan gøre op for en aflyst ferie til de franske vinmarker.

- Vi har en del vingårde på tværs af Danmark - eksempelvis i Vestsjælland og Odsherred - hvor man kan komme til smagning eller hjælpe til med høsten, siger hun.

Du kan også overnatte i en autentisk vintønde ved Cold Hand Winery i Randers.

4) Savannen i Danmark

Har du måttet droppe safarituren til Sydafrika, så kan du besøge Knuthenborg Safaripark eller Odense Zoo, hvor du blandt andet har mulighed for at overnatte på "savannen".

Ved mange af opholdene skal du dog være ude i god tid.

- Hvis man vil afsted til sommer, er det en god idé at booke nu, for typisk er der en begrænset kapacitet på den her type oplevelser, siger Monica Svendsmark Hansen.

Men booker du et ophold nu, der først finder sted om flere måneder, så sørg for at kende til vilkårene for aftalen, så du ved, hvordan du er stillet, hvis du ender med at aflyse eller får aflyst turen som følge af coronakrisen.

- Kig både efter frister for aflysning, hvornår man mister sit depositum, og hvad man gør i en force majeure-situation, siger Martha Nør Kjeldsen, der er jurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Ender dit ophold med at blive aflyst, kan det være afgørende, om aftalen indeholder en særlig corona-klausul.

- Står der ikke noget, vil udgangspunktet være, at man skal have sine penge tilbage, hvis den erhvervsdrivende aflyser som følge af coronakrisen, siger Martha Nør Kjeldsen.

/ritzau fokus/

  • Gudenåen Kloster Mølle
    Blandt de lokale bliver den nedre del af Gudenåen mellem Tørring og Klostermølle kaldt for "Danmarks Amazonas", forklarer Monica Svendsmark Hansen fra VisitDenmark. Så hvis din udenlandsrejse til regnskoven er aflyst, kan du kompensere med en kajak- eller kanotur i netop dette område. (David Jervidal) Foto: David Jervidal/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé