Der er flere risici forbundet med videomøder, for teknologien er så ung, at alle børnesygdommene endnu ikke er opdaget.
Skype, Zoom, Microsoft Teams eller videoopkald på Messenger.
Coronapandemien har rykket mange møder online. Men uanset om videomødet er med børnenes skole, tre kolleger eller en stor konference, skal du tage dine forbehold.
Det skyldes blandt andet, at teknologien bag videomøderne er relativt ny, siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Security Group.
- Derfor har producenterne ikke opdaget alle sikkerhedsfejl og børnesygdomme endnu. Og folk ved måske ikke, hvordan de selv skal sikre sig. Det er kun blevet tydeliggjort under coronakrisen, siger han.
Et grelt eksempel er såkaldte "Zoom bombings", hvor andre hopper med på videomødet og stjæler fokus eller deler indhold af voldelig, mobbende, seksuel eller anden ubehagelig karakter.
Det mest kendte danske eksempel er nok en ramadanmiddag, som rykkede online på grund af corona. Her blev integrationsministeren og de andre deltagere Zoom-bombet med børneporno.
- Uanset indholdets karakter er Zoom bombings en ny angrebsform, vi helt sikkert kommer til at se mere af, konstaterer Peter Kruse.
Hertil kommer de skjulte cyberangreb. Videomøderne kan nemlig også bruges som en måde at smuglytte til, hvad andre taler om.
- Hvis hackere får adgang til et videomøde i en virksomhed, kan det både bruges til afpresning eller til at lytte med, når der drøftes personfølsomme oplysninger eller forretningshemmeligheder, siger Peter Kruse.
Problemet bliver kun værre af, at mange apps i dag kræver adgang til computerens eller telefonens kamera og mikrofon.
Dermed er der også flere kanaler, hvor de it-kriminelle potentielt kan kigge med, forklarer Niels Zimmer Poulsen, der er chef for security engineering - altså teknologidirektør - i Check Point Danmark.
- Så overvej, hvor mange apps der skal have kameraadgang. Og overvej, om webcammet bør dækkes til, når du ikke bruger det, siger han.
Derudover bør alle større videomøder eller online events sikres med et password eller et unikt ID. Og som medarbejder skal man undlade at dele det med andre.
- Hvis det derimod er et åbent ID, som ovenikøbet deles offentligt, kræver det bare et par klik, før alle i verden kan kigge med, siger Niels Zimmer Poulsen.
/ritzau fokus/