Annonce
Bolig og livsstil

Flere vil dyrke sport sammen med familien

Alene fra 2019 og til nu har 40 procent flere kastet sig over udemotion, som derfor allerede nu tegner sig som en megatrend. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har påvirket danskernes motionsvaner. Fremover vil natur, familietid og fællesskaber være nogle af de fremtrædende tendenser i motionsverdenen.

Coronakrisen har sat fysisk og mental sundhed på dagsordenen.

Smittetryk og flokimmunitet er blevet en del af hverdagssproget, fitnesscentre og holdmotion har været lukket - og både senfølger og mental sundhed er pludselig blevet noget, vi snakker om.

- Overordnet betyder corona, at folk nu går til deres sundhed på helt andre måder, end vi tidligere har set, siger Morten Kofoed Grubbe fra Bevæg dig for Livet, som er et fælles samarbejde mellem DGI og DIF.

De har undersøgt danskernes motionsvaner under pandemien i 2020. Her er der også forvarsler om, hvilke tendenser der bliver store næste år.

Alene fra 2019 og til nu har 40 procent flere kastet sig over udemotion, som derfor allerede nu tegner sig som en megatrend.

- Meget foreningsliv har været helt eller delvist lukket. Derfor er folk i stedet blevet aktive udendørs - alene eller selvorganiseret sammen med andre - i en grad, vi aldrig før har set, siger Morten Kofoed Grubbe.

Der sker også noget på den sociale front.

De seneste årtier har der været en faldende tilslutning til idrætsfællesskaberne, mens flere har søgt den individuelle, fleksible motion.

Men under pandemien er vi igen begyndt at opsøge fællesskabet.

- Vi ser både et boost i antallet af folk, som selv organiserer cykling, løbeklubber eller udendørs styrketræning. Men vi ser også en stigning i antallet af folk, som motionerer med familien, siger Morten Kofoed Grubbe.

Inden for den organiserede idræt efterspørger flere voksne motionshold, som foregår parallelt og samtidig med ungernes sportsgren.

I den selvorganiserede idræt kan det være gåture med familien - eller løbeture for de voksne, hvor ungerne cykler ved siden af.

- Der er en helt klar tendens til, at folk vil træne med familien eller samtidig med familien, siger Morten Kofoed Grubbe.

I det større billede har pandemien også skubbet til hele vores forståelse af egen krop og sundhed, tilføjer Jens Troelsen, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

En tendens, som også vil præge 2021.

- Der er helt sikkert flere danskere, som er blevet bevidste om deres egen sundhedsadfærd, og at kroppen ikke bare kan tages for givet, siger han.

Flere butikker har allerede nu meldt totalt udsolgt af håndvægte, kettlebells og træningsudstyr til hjemmet.

Men på et højere samfundsplan er konsekvenserne ved eksempelvis nedlukning af fitnesscentre og idrætsliv også blevet en del af debatten.

- Både politisk og privat er der kommet et øget fokus på - og forståelse for - at krop, sundhed og humør hænger sammen, konstaterer Jens Troelsen.

Denne debat vil fortsætte her i 2021.

For coronakrisen betyder også, at der fremadrettet kan komme en sundhedsmæssig polarisering i samfundet.

Eller sagt på en anden måde:

- En ting er at træffe de sunde valg, når man er ressourcestærk. Noget andet er at finde overskuddet, hvis man er blevet fyret, kæmper med økonomien og ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, siger Jens Troelsen.

/ritzau fokus/

  • En blæsende og kølig dag på Vejers Strand.
    Alene fra 2019 og til nu har 40 procent flere kastet sig over udemotion, som derfor allerede nu tegner sig som en megatrend. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen