Annonce
Bolig og livsstil

Følg tidsplanen: Sådan laver du julemiddagen uden stress

- At få det timet rigtigt og uden stress er væsentligt, for det går altid galt, når man stresser i sidste øjeblik, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen, og tilføjer: - Derfor foretrækker jeg faktisk at stege anden dagen i forvejen. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Giv dig selv en hjælpende hånd i dagene op til jul, og hav en god plan på dagen. Så kan du let få julemiddagen i hus med overskud til hygge.

Der skal steges and og flæskesteg, koges kartofler, laves sukkerlage, syltes rødkål og laves risalamande.

Kan du også få sved på panden bare ved tanken?

Så brug lige et øjeblik på at gennemgå de professionelles udførlige tidsplan til en vellykket og stressfri julemiddag. Så er der nemlig også plads til en god fælles frokost og lidt julehygge.

1) Det kan lave flere dage i forvejen

Først og fremmest gælder det om at lave så meget som muligt i forvejen.

- Alle de syltede ting skal helst laves et godt stykke tid i forvejen, så de kan nå at trække smag, siger kok Simon Sørensen, som er faglærer ved TechCollege Food i Aalborg og en del af centerledelsen i Smag for Livet.

Rødkålen kan du lave op til fjorten dage i forvejen, og så kan den stå klar i et patentglas.

Derudover skal du prioritere kræfterne, der hvor du værdsætter dem. Simon Sørensen vælger eksempelvis at købe kirsebærsovsen.

- Så kan du koge den op med lidt vanilje og lidt alkohol for eksempel portvin, siger han.

2) Det kan du lave dagen før

Den største tidsrøver er andestegen. Derfor kan du overveje at stege den dagen inden, sådan som Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen, gør.

- Så gemmer jeg den koldt, og så har den masser af tid til at hvile, siger han.

Lillejuleaften kan du også koge og pille kartoflerne til de brunede kartofler og stille dem på køl. Skræl de hvide kartofler, og stil dem i en gryde med vand.

Kog risengrøden til risalamanden. Du kan også smutte og hakke mandlerne. Husk at gemme en flot hel mandel.

3) Tidsplan på dagen

Vil du stege anden juleaftensdag, skal du gerne i gang klokken 12, hvis I skal spise klokken 18, lyder rådet fra kok og faglærer Simon Sørensen.

- Du skal hellere starte ud i god tid end lige op til. Den har også godt af at stå og hvile, så saften kan sætte sig, forklarer han.

Når anden er i ovnen, kan du piske flødeskummen til din risalamande.

- Rør risalamanden sammen om formiddagen, og stil den køligt. Så er den klar til senere, siger Simon Sørensen.

Husk at tage den ud en halv time før servering - og husk at komme den hele mandel i.

Nu er risalamanden på køl, og anden steger i ovnen. Så er der fin tid til at sætte julemusik på og spise en god frokost med familien.

Omkring klokken 14.30 skal anden - afhængig af størrelsen - ud af ovnen. Sigt væden fra bradepanden, og kom den over i en gryde, så den er klar til sovsen.

Skal I også have flæskesteg, skal du i gang med den klokken 15.30. Når den er i ovnen, kan du finde små skåle frem og anrette tilbehør som syltede asier, æbler og ribsgelé. Dæk dem til med film, og sæt dem på køl.

Klokken 16.30 skal du i gang med sovsen.

Klokken 17 skal kartoflerne koges - og før, hvis du skal lave mange.

Herefter begynder du at lune rødkålen.

Klokken 17.10 er det tid til at sætte gang i de brunede kartofler.

Uanset om du har stegt anden dagen i forvejen eller tidligere på dagen, skal den varmes lige før spisetid.

Begynd at skære anden ud, 40-60 minutter før I skal spise. Det er nemmere at skære anden ud, når den er kold.

- Så pensler jeg den med noget af det resterende andefedt fra tilberedningen. Og så varmer jeg den op i 15-20 minutter og eventuelt på grill til sidst, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

17.45 varmes den varme garniture op, smages til en sidste gang, inden det anrettes i skåle.

Fem minutter i spisetid skal and og alt det øvrige anrettes på fade, og så er der serveret.

/ritzau fokus/

- Hvis man sætter sig ned, laver en god indkøbsliste og tænker et par skridt ud i fremtiden, så kan man sagtens få en skøn og stressfri juleaftensdag med børn og familie, siger kok Simon Sørensen, som er faglærer ved TechCollege Food i Aalborg og en del af centerledelsen i Smag for Livet. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
  • Juletravlhed hos slagteren inden helligdagene begynder
    - At få det timet rigtigt og uden stress er væsentligt, for det går altid galt, når man stresser i sidste øjeblik, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen, og tilføjer: - Derfor foretrækker jeg faktisk at stege anden dagen i forvejen. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Christian Liliendahl
    - Hvis man sætter sig ned, laver en god indkøbsliste og tænker et par skridt ud i fremtiden, så kan man sagtens få en skøn og stressfri juleaftensdag med børn og familie, siger kok Simon Sørensen, som er faglærer ved TechCollege Food i Aalborg og en del af centerledelsen i Smag for Livet. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub