Annonce
Bolig og livsstil

Forlæng telefonens levetid med simple råd

Hvis din oplader får lov at sidde i smartphonen natten over, vil det dræne batteriets kapacitet. Derfor er det bedre at oplade den, for eksempel inden du går i seng. (Arkivfoto). Foto: Tatyana Makeyeva/Reuters

Du kan undgå at slide batteriet på din smartphone helt ned ved at følge et par simple råd fra en mobilekspert og en ekspert i batterier.

Nogle lader deres smartphone op hen over natten, nogle blot, når den mangler batteri, og andre klatoplader den i løbet af dagen.

Der er mange tilgange til, hvordan en smartphone kan oplades. Men uanset metoden vil mange nok nikke genkendende til fornemmelsen af, at batteriet bliver svagere og svagere med tiden.

Der er dog råd at hente hos professor i materialeforskning på DTU Energi Poul Norby, der er ekspert i materialer til batterier, og Steen Jørgensen, der er mobilekspert og redaktør på hjemmesiden med mobilnyheder mobil.nu.

Først og fremmest er det ikke nogen god idé at oplade sin smartphone hen over natten.

- Man skal undgå at holde den på 100 procent i alt for lang tid. Systemet skal nok styre det sådan, at man ikke overlader batteriet, men levetiden på batteriet vil sandsynligvis være længere, hvis man for eksempel oplader den om aftenen og tager den ud, inden man går i seng, siger Poul Norby.

Når smartphonen står alt for lang tid på 100 procent, sker der en degradering af materialerne i batteriet, fordi spændingen konstant holdes oppe.

Steen Jørgensen råder til, at man lader op, når batteriet kommer ned på omkring 15-20 procent, og hiver opladeren ud igen, når den rammer 80-85 procent.

I det felt slider det ikke så meget på batteriet, og så kan levetiden forlænges.

- Batteriet bliver mere slidt af at ligge og blive pumpet, når det er på 100 procent, siger Steen Jørgensen.

Omvendt vil det også skade materialerne, hvis smartphonens batteri drænes fuldstændig, fortæller Poul Norby.

- Man skal ikke have den ned på nul procent i hvert fald. Men det tror jeg nu heller ikke, at batterisystemet i telefonen vil lade den gøre. Den vil nok slukke, før den kommer ned på nul, siger han.

Et batteri har generelt bedst af at blive opladt langsomt, siger Poul Norby.

Derfor er de populære hurtigopladere ikke nødvendigvis at foretrække. Han mener dog ikke, at de oplader smartphonen så hurtigt, at det direkte skader den.

Ifølge Steen Jørgensen kan man ikke få et klart svar fra producenterne.

Han råder til, at man bruger den oplader, der fulgte med i pakken, eller bruger en oplader, der er fra samme producent som smartphonen.

- Hvis man har en Sony-telefon, skal man ikke bruge en Samsung-oplader til den. Producenten konfigurerer telefonen, så opladeren passer optimalt til den, siger han.

For år tilbage frarådede nogle producenter, at man opladede sin smartphone en smule ad gangen i løbet af dagen. Men med de nuværende litium-ion-batterier, der bruges i alle smartphones i dag, er det ikke noget problem.

- Man kan sagtens lade den op, hvis man lige er på vej ud ad døren og kun kan lade den i ti minutter, siger Steen Jørgensen.

Går du og håber på, at der snart dukker et superbatteri op, der kan lynoplades og holde i lang tid, er det desværre urealistisk for nu, siger mobileksperten.

- Der har været snak om batterier, der kan lades meget hurtigt op og holde i lang tid, men det har vi hørt om i de seneste år, så umiddelbart er det ikke noget, man lige skal sætte næsen op efter, siger han.

/ritzau fokus/

  • Hvis din oplader får lov at sidde i smartphonen natten over, vil det dræne batteriets kapacitet. Derfor er det bedre at oplade den, for eksempel inden du går i seng. (Arkivfoto). Foto: Tatyana Makeyeva/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum