Annonce
Bolig og livsstil

Forskning: For lidt søvn kan ses på vægten

Diabetes og overvægt forekommer oftere hos mænd, der sover under fem timer hver nat, end hos dem, der får syv-otte timers søvn, viser forskning fra Gøteborg Universitet. Foto: colourbox/arkiv/Free

Et søvnunderskud gør dig ikke bare uoplagt, men kan også påvirke din fedtforbrænding og snack-trang. Derfor kan dårlig søvn på sigt føre til overvægt.

De fleste har prøvet at sove dårligt i en periode, fordi man grubler over jobbet, er nervøs over en stor præstation - eller børnene har svært ved at sove.

Men hvis man konsekvent nedprioriterer sin søvn eller sover for lidt, kan det have en række sundhedsmæssige konsekvenser.

Et længerevarende søvnunderskud påvirker nemlig på sigt det mentale og fysiske helbred, forklarer professor Naja Hulvej Rod, der forsker i søvn og stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet.

Og herunder spiller det også ind i forhold til vores sundhedsadfærd.

- Det har stor betydning, i forhold til om man eksempelvis kan overskue at spise ordentligt. Dem, der sover dårligt, spiser i højere grad også mere fedt, salt og sukker. Kroppen kræver simpelthen energi på den måde, når man sover dårligt, siger professor Naja Hulvej Rod.

Et nyt, stort studie fra Gøteborg Universitet viser desuden, at diabetes og overvægt forekommer oftere hos mænd, der sover under fem timer hver nat, sammenlignet med dem, der sover syv-otte timer.

Et andet studie fra Uppsala Universitet, som udkom samtidig, viser, at risikoen for overvægt og type 2-diabetes er højere hos dem, der lider af et kronisk søvnunderskud, fordi den dårlige søvn påvirker deres fedtforbrænding.

Hvis man er i søvnunderskud, får man nemlig oftere lyst til hurtig energi og hurtigt sukker - som for eksempel sodavand, forklarer Naja Hulvej Rod. Og det kan selvsagt give udslag på vægten, hvis man hele tiden spiser usundt.

Men samtidig kan et søvnunderskud også forringe din metabolisme - altså evne til at forbrænde det, du spiser, forklarer hun.

- Noget af det, der sker i løbet af søvnperioden, er, at man får reguleret, hvordan man omdanner fedt og sukker. Det påvirkes især af meget kort og dårlig søvn. Og der kommer en dysregulering af metabolismen, når man ikke får sovet, siger Naja Hulvej Rod.

Derfor kan man helt forsimplet sige, at et søvnunderskud både giver lyst til dårlig mad, men også skaber kludder i fedtforbrændingen.

- Så det er dårligt på to måder. Og det er derfor, dårlig søvn og vægtøgning over tid kan hænge sammen, siger Naja Hulvej Rod.

Det har ikke de store konsekvenser, at du i en uge sover dårligt, understreger professoren. Kroppen kan nemlig godt kompensere for et søvnunderskud til en vis grad.

Men på længere sigt kan det øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hvis du altid sover for lidt.

Eksempelvis har midaldrende mænd, som sover mindre end fem timer hver nat, dobbelt så høj risiko for at udvikle en alvorlig kredsløbssygdom, som mænd, der sover syv-otte timer. Det viste studiet fra Gøteborg Universitet. Det kunne eksempelvis være hjerteanfald, forhøjet blodtryk og blodpropper.

- For folk med travle liv kan søvn føles som spild af tid. Men vores studie indikerer, at en kortvarig søvn kan føre til kredsløbssygdomme senere i livet, sagde en af professorerne bag studiet for nylig under en konference i The European Society of Cardiology.

/ritzau fokus/

  • Søvn, powernap
    Diabetes og overvægt forekommer oftere hos mænd, der sover under fem timer hver nat, end hos dem, der får syv-otte timers søvn, viser forskning fra Gøteborg Universitet. Foto: colourbox/arkiv/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig