Annonce
Bolig og livsstil

Frisk bordpladen i køkkenet op så den ser ny ud

Hvis du har overskud til et praktisk projekt i coronatiden, så kræver det ikke mere end sandpapir og en god olie at få træbordpladen til at stråle igen. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det daglige slid kan få bordpladen til at se grim ud. Heldigvis skal der ikke meget knofedt til for at give den nyt liv.

Hos mange danskere bliver der i disse coronatider lavet mere mad i køkkenet end normalt.

Og måske har det ekstra slid - eller den ekstra tid derhjemme - åbnet dine øjne for, at bordpladen godt kunne bruge lidt kærlighed og knofedt.

Det kræver heldigvis ikke det store udstyrsstykke at få træbordpladen til at se ud som ny igen, fortæller Janus Larsen, der er ejer af møbelsnedkeriet Noyer.

- Vil man give køkkenbordpladen den rigtig grundige behandling, så den står som ny, skal man have fat i en excentersliber, forklarer han.

En excentersliber koster nogle hundrede kroner, men kan også lejes i flere byggemarkeder.

Excentersliberen hjælper dig til hurtigt at få slebet de store flader. Her skal du i første omgang bruge sandpapir med korn 120.

- Puds bordpladen ned, så det er friskt træ, du står og pudser i. Det er altid særligt kritisk ovre ved håndvasken, siger Janus Larsen.

Når du er færdig med det, skal du have et nyt stykke sandpapir frem med korn 180 og tage turen én gang til.

- Jeg ville også pudse med korn 400 til sidst, så går man virkelig all-in og får træet helt blødt og lækkert. Men er man ikke vant til at bruge det, så vil man nok føle, at man står i lang tid, uden at der sker det store, griner Janus Larsen.

Når træet er pudset ned, er det tid til at mætte det med olie. Her anbefaler Janus Larsen at bruge en koldpresset linolie uden tilsætninger af nogen art.

- Den nemmeste form for vedligehold af bordpladen er at påføre et tyndt lag olie med en pensel, siger Nanna Christensen, som er medejer af butikken Tibberup Høkeren, hvor de blandt andet forhandler olier.

Fordel olien, og tør det overskydende olie af efter højst 30 minutter.

- Og så kan du eventuelt give det en gang til dagen efter, siger Nanna Christensen.

Du skal være ekstra opmærksom ved vasken, hvor vandsjaskeriet er hård kost for en træbordplade.

- På grund af vandet risikerer man at få sorte rande ved vasken, som ikke kan slibes af.

- Sørg for hele tiden at holde bordpladen ordentligt olieret, og tør altid vandet væk. Der må ikke ligge vand på natten over, siger hun.

Jo længere tid du kan lade bordpladen stå, før du bruger den, jo bedre, fortæller Janus Larsen.

- Det er hærdetiden, der er afgørende. Man kan i princippet godt bruge bordpladen, fire timer efter den er olieret. Men når du begynder at tørre af med våde klude og endnu værre med sæbe, så trækker det olien ud, før den er hærdet.

- Optimalt set skal der gå en til to uger. Så det er et godt projekt, inden man tager på ferie i sommerhuset, siger Janus Larsen.

/ritzau fokus/

  • Køkkener
    Hvis du har overskud til et praktisk projekt i coronatiden, så kræver det ikke mere end sandpapir og en god olie at få træbordpladen til at stråle igen. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd