Annonce
Bolig og livsstil

Frygter hunden nytårsbrag? Forbered den allerede nu

Hold din hund indenfor, når der fyres af, så du ikke risikerer, at den går i panik og stikker af - eller at den, hvis den ikke frygter bragene, løber efter en raket og ender med at komme til skade. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lydterapi eller bedøvende medicin. Hvis din hund er nervøs for høje brag, skal du i gang med at forberede den på nytårsfyrværkeriet i god tid.

Der er flere uger til nytårsaften, men har du en hund, der reagerer på høje lyde, så skal du i gang med det samme, hvis du vil gøre årets festligste aften mindre skræmmende.

Det fortæller Tine Møller Sørensen, der er dyrlæge på Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet.

- Nogle glemmer at tænke over det, før det går i gang - men skal man have den bedste effekt, skal man starte behandling og tilvænning i starten af december. Og faktisk gerne endnu før, fortæller hun.

Skal din hund fejre nytårsaften for første gang - eller viste den kun moderat utilpashed sidste år - er der flere ting, du kan gøre, som ikke kræver medicin eller dyrlægebesøg.

- Der findes forskellige lydbånd, man kan spille for hunden og prøve at vænne den til lydene. Det skal du gå i gang med hurtigst muligt, siger Tina Møller Sørensen.

Samme metode anbefaler Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Det kan være lyde af fyrværkeri, skud og torden, og det vigtige her er, at man laver en gradvis tilvænning, siger hun og foreslår:

- Spil lydene meget lavt, mens hunden laver noget hyggeligt - for eksempel spiser et kødben - i fem-ti minutter.

Det kan du gøre et par gange om dagen, hvor du gradvist skruer op for lyden, i de kommende uger. Til sidst skal du lande på et lydniveau, som minder om det, der kommer til at være til nytår - og forhåbentlig uden at hunden får et chok.

Der findes også forskellige medikamenter eller kosttilskud, som kan fås i håndkøb.

- De kan gøre hunden mere tryg eller bedøve den en smule. Det kan for eksempel være i form af duftstoffer, fortæller dyrlæge Tina Møller Sørensen.

Hun anbefaler, at hundeejere prøver de forskellige ting af allerede nu, så dosen sidder lige i skabet nytårsaften.

Har du en ældre hund, der bliver panisk eller kryber sammen, hver gang den hører et heksehyl eller et brag fra en raket, er det for sent at gøre brug af de milde forberedende metoder.

- Så er det nu, man skal til dyrlægen og få lavet en behandlingsplan. Vi får rigtig mange opkald i vagten i dagene op til nytårsaften, men der er det for sent, siger Tina Møller Sørensen.

Hvis du sammen med dyrlægen finder ud af, at din hund skal bedøves, så er det en rigtig god idé at prøve medicinen af inden nytårsaften, så du rammer den rigtige dosis, forklarer hun videre.

Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen anbefaler, at du hurtigst muligt begynder at lede efter et pasningssted, hvis ikke hunden kan være i jeres hjem nytårsaften.

- Og husk at sikre, at hunden har halsbånd på med id, hvor mobilnummeret på ejeren står, i tilfælde af at hunden bliver så forskrækket, at den løber hjemmefra, siger hun.

/ritzau fokus/

  • HUND RAKET BØLLE NYTÅRSRAKET SNUSER LEGER FYRVÆRKERI
    Hold din hund indenfor, når der fyres af, så du ikke risikerer, at den går i panik og stikker af - eller at den, hvis den ikke frygter bragene, løber efter en raket og ender med at komme til skade. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret