Gå en tur: Naturen har en positiv effekt på din hjerne

De fleste har oplevet, at tankerne flyver mere frit - eller at batterierne lades op - efter en tur i skoven.

Det skyldes blandt andet, at naturen stimulerer hjernen anderledes, end vi er vant til, fortæller Theresa Schilhab, der er neurobiolog, doktor i pædagogik og forsker ved Aarhus Universitet.

- Alt, hvad vi foretager os i menneskeskabte rum, har sociale regler. Derfor trækker hjernen på referencer og rutiner i dagligdagen. Sådan er det ikke i naturen, og derfor aktiveres hjernen anderledes, siger hun.

Det skyldes en lang række neurobiologiske processer. Kort fortalt veksler hjernen mellem flere typer af opmærksomhed - alt efter kontekst.

I hverdagen bruger vi typisk den kontrollerede opmærksomhed, som vender fokus indad - eksempelvis når vi zoomer ind på en arbejdsopgave.

Men i naturen bliver opmærksomheden vendt udad, fordi der er så mange sanseindtryk: Fuglene synger, skoven dufter, og man må koncentrere sig for at finde vej.

- Man bliver kort sagt trukket væk fra sine vante kognitive mønstre, fordi tankerne bliver forstyrret af de nye omgivelser - på en god måde, siger Theresa Schilhab.

Det betyder nemlig samtidig, at hjernen får en pause fra sine vante opgaver. Og den pause giver rum til, at helt andre tanker, ideer og minder kan "poppe op" i hovedet.

- Populært sagt kan tankerne flyve mere frit. Det er også derfor, at mange føler sig mere inspireret, når de færdes i naturen, siger Theresa Schilhab.

Man skal heller ikke kimse ad, at mennesket er et biologisk væsen, tilføjer psykolog og psykoterapeut Mariann Keis.

- Derfor rykker det noget ved vores selvbillede, når vi er i naturen. Og man oplever, at man er mere end et individ, men en del af en større biologisk sammenhæng, siger psykologen, som selv bruger naturen i sin praksis.

Det kan give en eksistentiel ro og en følelse af samhørighed. Det kan også give selvtillid og følelsen af, at man kan stole mere på sig selv, fordi man mestrer at være alene i skoven.

Samtidig kan man rent fysisk mærke kroppen på en anden måde, når man får regn på kinden eller er ved at glide på en mudret skråning.

Og på den måde kan naturen hjælpe med noget lignende det, man også arbejder med i mindfulness og meditation: nemlig at være til stede i nuet.

- Det handler om at blive fri for bekymringer om fremtiden - eller ting vi ikke fik gjort i fortiden. I stedet stiller man skarpt på det, der foregår lige nu. Og det kan give en vis ro, for nutiden er den eneste tid, hvor man reelt kan forandre noget, siger Mariann Keis.

/ritzau fokus/