Gå nye veje og forøg børneopsparingen

Penge til oplevelser eller et bidrag til den første bolig.

Det er populært at oprette en børneopsparing, der kan vokse sig større, i takt med at junior bliver ældre.

Men der kan være mange penge at hente, hvis man ikke blot laver en traditionel børneopsparing og lader den trække renter i banken.

- Renten på opsparingskontoen er cirka nul i øjeblikket, så det oplagte er at sætte pengene i aktier, siger Mikael Mogensen, der er ekspert i privatøkonomi og COO hos sammenligningstjenesten MyBanker.

- Tidshorisonten for børneopsparinger er som regel meget lang, og derfor vil det med stor sandsynlighed give et højere afkast, forklarer han.

Det er muligt at få banken til at investere pengene via den traditionelle børneopsparing, og fordelen er især, at hele afkastet er skattefrit.

Til gengæld kan man højst indbetale 6000 kroner om året og 72.000 kroner i alt, mens pengene også er bundet i mindst syv år.

Derfor er der mere frihed ved at gå uden om bankens tilbud, hvis man spørger Karsten Engmann Jensen, der er stifter af rådgivningsvirksomheden Pengeministeriet.

- Banken æder så meget i gebyrer, at du er bedre stillet ved selv at lave en almindelig opsparingskonto og investere derfra, siger han og tilføjer, at det også giver bedre mulighed for at styre, hvordan og hvornår pengene skal overdrages til barnet.

Uanset hvordan man indretter opsparingen, lægger eksperterne vægt på, at man kan tillade sig at tage en stor risiko i de første år.

Eventuelle fald på aktier og investeringsfonde kan nemlig nå at udligne sig, fordi børneopsparingen typisk bygges op over en længere årrække.

Men samtidig er det afgørende, at man løbende sælger ud, når tiden for udbetalingen nærmer sig.

- Så længe du har 12 år tilbage, så kan du godt have en meget høj aktieandel, men når der kun er tre år tilbage, skal du gerne have en større del af pengene kontant, vurderer Karsten Engmann Jensen.

Ellers risikerer man nemlig at stå med en lang næse og et skuffet barn, hvis der pludselig kommer en nedtur på finansmarkederne.

- Mange glemmer, at opturen kan være slut i morgen, og så har de lagt deres formuer over i noget, som dybest set er risikabelt, siger han.

Vælger man at stå for opsparingen selv, skal man også være opmærksom på, at det ikke er skattefrit ligesom med den traditionelle børneopsparing.

Men Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet vurderer, at det godt kan svare sig, når man slipper for bankens omkostninger.

Den erfarne investeringsrådgiver møder også flere forældre, der inddrager deres børn aktivt i børneopsparingen - for eksempel ved at lade dem vælge deres egne aktier. Men det fraråder han som udgangspunkt.

- Hvis barnet ved, at der står en pose penge og venter, så kan det være, at de for eksempel ikke gider gå med aviser eller have et andet fritidsjob.

Typisk anbefaler han, at børnene slet ikke hører om opsparingen, før den udbetales, eller at man venter, til de når op omkring konfirmationsalderen.

/ritzau fokus/