Bliv klædt ordentligt på til at støtte og vejlede dit barn, når tankerne om fremtid og uddannelse melder sig. Her får du uddannelsesvejlederens råd.
Hver fjerde elev i ottende klasse oplever ikke at få den hjælp, de har brug for, til at kunne vælge hvad de skal efter skolen, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva.
Men hvor meget eller lidt bør man blande sig som forælder?
Det er et felt, mange forældre har svært ved at navigere i, fortæller Hanne Paustian Tind, som er leder af UU (der står for Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.) Nordvestjylland.
- Hvis vi spørger de unge, så mener de selv, at de har brug for støtte, og at forældrene skal være med, siger Hanne Paustian Tind.
I undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut kommer forældrene ind på en klar førsteplads, når de unge bliver spurgt om de mest betydningsfulde personer i forhold til overvejelser om ungdomsuddannelse.
Meget har dog har ændret sig i uddannelsessystemet, siden man som forælder selv skulle vælge uddannelse for måske 25 år siden. Derfor råder Hanne Paustian Tind til, at man søger opdateret viden om uddannelsesmuligheder efter 9. eller 10. klasse.
- For eksempel ved at deltage i uddannelsesaftener på skolen, besøge uddannelsesstedernes åbent hus-arrangementer og søge information nettet for eksempel Uddannelsesguiden.dk eller på uddannelsesinstitutionernes egne hjemmesider, foreslår Hanne Paustian Tind.
Vejen gennem en uddannelse sammenligner Hanne Paustian Tind med et computerspil:
- Man starter i bane et og skal gennemføre de første baner for at komme til det sjove og farlige, siger Hanne Paustian Tind.
Hun tilføjer, at der ikke er nogen uddannelse, der er den bedste eller den mest rigtige at begynde på. Det handler om at vælge en uddannelse, som man kan komme i mål med og som hjælper en videre i den retning, man gerne vil med sit liv. Det giver nemlig gode forudsætninger for at klare sig godt i arbejdslivet, fortæller Hanne Paustian Tind.
Fakta: Ti spørgsmål til uddannelsessnakken med dit barn
- Er uddannelsen målrettet mod job eller mod at studere på en videregående uddannelse?
- Har du lyst til uddannelsen, og hvad vil du gerne bruge den til?
- Hvordan mener du, at uddannelsen passer godt til dig?
- Hvor lang tid tager uddannelsen?
- Er der adgangskrav eller adgangsbegrænsning til uddannelsen?
- Hvor kan man tage uddannelsen?
- Hvilke eksamener og praktikker er der undervejs, og hvad er de personlige og faglige krav?
- Er det svært at få praktikplads eller job bagefter?
- Er du klar til at flytte hjemmefra for at få en praktikplads eller en studieplads?
- Er der SU eller elevløn under uddannelsen?
Kilde: Hanne Paustian Tind.
/ritzau fokus/