Annonce
Bolig og livsstil

Giv sommerhushaven de bedste vilkår

Oregano, rosmarin, persille, purløg og mynte er gode bud på krydderurter, der kan overleve i en sommerhushave lyder det fra Plantoramas havefaglige rådgiver. Men sørg for at plante dem ud i jorden eller i en stor kasse, så de har nok vand at tage af. Krydderurter i små krukker lever sjældent særlig længe. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Gå efter planter, der gror naturligt i området, hvis du vil sikre, at sommerhushaven kan overleve vinterens vejr uden ugentlig pleje.

Har du et sommer- eller kolonihavehus, hvor haven sirligt skal passes og plejes på ugentlig basis, kan det dræbe selv den bedste feriestemning.

Men du kan sagtens få en have i fritidshuset, der både er flot at se på og beriger dig med både frugter og bær, uden at du behøver at bruge alle dine weekender med en vandslange og et lugejern.

Det kræver blot, at du vælger de rigtige planter. Og her er jordtypen en vigtig faktor.

- Langt de fleste sommerhusgrunde er sandjord, og det betyder, at det er næringsfattigt og tørt, siger Kamilla Høy, der er plantefaglig rådgiver hos Plantorama.

Start med at gå en tur i området og se, hvad der vokser af vilde planter. Planter, der gror naturligt, vil have de allerbedste forudsætninger for at overleve i din have.

- Planter, der gror i sandjord, er typisk skabt til hårdere vilkår og kan tåle at tørste, siger Kamilla Høy.

Hybenbusk eller buskrose er et par gode bud. De behøver hverken ugentlig vanding eller gødning og står også fint imod, hvis regnen pisker ned eller stormvejret rammer Danmark.

- Man kan også plante havtorn, som er køn at se på og samtidig kan tåle både havgus, vind og sandet jord, foreslår Berit Rørbøl, der er anlægsgartner, landskabsarkitekt og haverådgiver hos Videncentret Bolius.

Du kan også sagtens give dig i kast med andre frugtbuske og -træer, men vær opmærksom på, at de kræver lidt ekstra pleje i det første år, mens de etablerer sig.

- De skal have lidt ekstra vand i tørre perioder - typisk fra forår til efterår. Men man kan købe en vandingspose, som kun skal fyldes hver anden uge, siger hun.

Du kan plante både hindbær- og solbærbuske, men størst succes vil du få med nogle af de frugtbuske, der trives naturligt i den sandede jord - for eksempel bærmispel og surbær, som er hjemmehørende i Danmark, og begge har spiselige bær.

Også en række krydderurter klarer sig fint i en have uden jævnlig pleje.

- Mange af dem er tørketolerante og hårdføre samt klarer sig rigtig fint i sandet jord, siger Berit Rørbøl og peger blandt andet på salvie, timian og rosmarin.

Men sørg for at plante dem ud i jorden og ikke i potter, for her vil de typisk være sværere at holde liv i. Krydderurter klarer sig bedst, hvis de står direkte i jorden, og det samme gælder i øvrigt jordbær og rabarber, påpeger Berit Rørbøl.

Foretrækker du alligevel planter i potter eller krukker - for eksempel til at stå på terrassen - kan du med fordel være nogle store af slagsen.

- Gå efter nogle store krukker, der kan holde på fugten eller nogle kummer eller kasser, som ikke udtørrer efter en dag eller to, anbefaler Kamilla Høy.

/ritzau fokus/

Er jorden meget sandet på din sommerhusgrund, kan du med fordel anvende kompost eller jordforbedring i de områder, hvor du planter nyt. Jordforbedring består typisk af ko- eller hestemøg og er med til at give struktur og næring til jorden. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Du kan sagtens få både blomstrende buske og frodige frugttræer i sommerhushaven, uden at det kræver en masse hårdt arbejde. Sørg blot for at vælge planter, der passer til jordbunden. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Krydderurtebed
    Oregano, rosmarin, persille, purløg og mynte er gode bud på krydderurter, der kan overleve i en sommerhushave lyder det fra Plantoramas havefaglige rådgiver. Men sørg for at plante dem ud i jorden eller i en stor kasse, så de har nok vand at tage af. Krydderurter i små krukker lever sjældent særlig længe. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
  • Danskere søger tilflugt i sommerhuse under coronakrisen
    Er jorden meget sandet på din sommerhusgrund, kan du med fordel anvende kompost eller jordforbedring i de områder, hvor du planter nyt. Jordforbedring består typisk af ko- eller hestemøg og er med til at give struktur og næring til jorden. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
  • PLUS PFS Luk sommerhuset ned og undgå kæmperegning
    Du kan sagtens få både blomstrende buske og frodige frugttræer i sommerhushaven, uden at det kræver en masse hårdt arbejde. Sørg blot for at vælge planter, der passer til jordbunden. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland