Annonce
Bolig og livsstil

Glem alt om Norge og Sverige: Her skal du tage på ski

Skibakken på forbrændingsanlægget Amager Bakke i København er et godt sted at få skimusklerne i gang, fortæller skiekspert Thomas Uhrskov. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skituren behøver ikke gå til de klassiske destinationer. Her får du fem bud på en alternativ skiferie.

Har du ikke allerede købt årets skiferie til populære destinationer som Norge, Sverige, Østrig, Italien, Schweiz og Frankrig, kan det være, at du skal prøve noget nyt.

Ifølge skientusiast og foredragsholder Thomas Uhrskov kan du nemlig udforske de mere ukendte destinationer og få nye oplevelser.

- Har du råd til det, bør du tage til Japan. Her er der ikke problemer med sne. På hovedøen Hokkaido høvler det ned, og de har et årligt snefald på mellem 15 og 17 meter, siger Thomas Uhrskov, der også er kendt som vært for Tv2-programmet "På ski".

Japan er desuden et yndet mål for skiløbere, der ønsker at udfordre evnerne på anderledes pister.

- I takt med at danske skiløbere er blevet bedre, er mange blevet glade for at køre offpiste. Til det er forholdene i Japan helt perfekte, lyder det fra Thomas Uhrskov.

Vil du gerne blive i Europa, kan det være en idé at kigge mod øst. Det kunne være lande som Bulgarien eller Nordmakedonien, fortæller Rasmus Lundby, der formand for Den Danske Skiskole og selv har arbejdet 25 år som professionel skilærer.

- Hopper du på et fly til Bulgariens hovedstad Sofia og kører i to timer, så er du i et af Østeuropas bedste skisportssteder kaldet Bansko, siger han.

Her kan enhver skiløber få en god uge på ski til billige priser. Det samme gælder, hvis turen går til det nordmakedonske skiområde kaldet Shar Planina.

- Har du ikke råd til at rejse langt væk, men er vild med offpisteskiløb, kan du prøve catskiing i Nordmakedonien, foreslår Rasmus Lundby og tilføjer:

- Her bliver du kørt op på bjergtoppen med en pistemaskine. På den måde slipper man for kø ved liften, overfyldte pister, og så har du mulighed for at udforske bjerget for dig selv.

Det finske skisportssted Saariselkä får også Rasmus Lundbys anbefaling. Det ligger nord for polarcirklen, og her kan du prøve kræfter med den finske vildmark.

Thomas Uhrskov nævner desuden Amager Bakke i København. Den kunstigt anlagte skibakke på det nyopførte forbrændingsanlæg giver nemlig muligheden for at snuse til skilivet, inden du tager til udlandet.

Klimaforandringerne har de senere år betydet, at kloden er blevet varmere. Men det betyder ikke mangel på sne på de store skisportssteder i Europa.

- Snegarantien i dag er faktisk bedre, end den var i 1980'erne. Årsagen er, at skisportsstederne siden dengang har investeret enorme summer i store anlæg med snekanoner, fortæller Thomas Uhrskov.

/ritzau fokus/

Er du træt af overfyldte skilifte og pister, kan du overveje destinationer som Bulgarien og Makedonien, der både er billigt og mindre populært end de klassiske skiområder. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/Reuters
  • Amager Bakke
    Skibakken på forbrændingsanlægget Amager Bakke i København er et godt sted at få skimusklerne i gang, fortæller skiekspert Thomas Uhrskov. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • TAAGE SKILIFT LIFT SNE
    Er du træt af overfyldte skilifte og pister, kan du overveje destinationer som Bulgarien og Makedonien, der både er billigt og mindre populært end de klassiske skiområder. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt