Annonce
Bolig og livsstil

Gør forarbejdet før lønforhandlingen

- Forberedelsen er den største del af forhandlingen, lyder det fra forhandlingsrådgiver Malene Rix. (Modelfoto) Foto: Colourbox.dk/Free, arkivfoto

Sørg for at have de bedste kort på hånden forud for lønsamtalen.

Det er de færreste, der vil sige nej tak til lidt mere i lønposen. Men for at have noget at forhandle med til lønsamtalen er det vigtigt at vide, hvilke argumenter der tæller, og hvad succeskriteriet er.

For hvad er det egentlig, du bliver målt og vejet i forhold til? Det er du nødt til at få på plads, hvis du vil have de bedste kort på hånden til forhandlingen.

Bella Lea Buono er chefkonsulent hos Djøf, og hun råder til, at man først og fremmest er bekendt med sin markedsværdi. Hvad får andre i lignende stillinger?

Det kan man for eksempel blive klogere på ved at tjekke lønstatistikker og tale åbent om løn med sit netværk.

Derefter handler det om, at man har en forventningsafstemning med sin chef. Det gælder nemlig om at være klar over, hvad succeskriterierne er, fortæller hun.

- Det bedste er at få en forventningsafstemning, når man starter i jobbet. Og hvis ikke du har fået den der, så skynd dig at få den. Det kan være til en MUS-samtale - eller indkald til et lille statusmøde, hvor I får set hinanden i øjnene, siger hun og uddyber:

- Få en snak om, hvornår du er en succes i chefens øjne. Så er argumentationen lettere at bygge op, når man når til lønforhandlingen.

Når man har haft snakken med chefen, kan man notere, hvad det er, der bliver lagt vægt på, og hvad man bliver målt på. Dermed har man nogle konkrete parametre, som man kan referere til ved næste lønsamtale.

Malene Rix er selvstændig forhandlingsrådgiver, og hun lægger også vægt på, at langt det meste af arbejdet ligger før selve samtalen.

Hun peger på, at man skal være forberedt på at få et nej, når man går til sin lønforhandling. Og derfor er det også en god idé på forhånd at have tænkt i alternativer, så man har forskellige bolde at spille op mod chefen.

- Man er nødt til at gå ind på chefens vilkår. Måske kan man ikke få helt den lønstigning, man drømte om. Men det kan være, at chefen kan give en lidt mindre lønstigning og noget andet, siger Malene Rix som eksempel.

Så overvej forskellige scenarier, og gør dig klart, hvad du kan være tilfreds med, råder hun.

- Man skal bede om det ambitiøse, der kunne gøre en rigtig, rigtig tilfreds. Men man skal samtidig forberede sin smertegrænse, som er det mindste, man kan være tilfreds med, siger hun.

Det giver et spillerum, hvor begge parter kan give sig lidt.

- Det er en slags markedspladslogik. Hvis du går ind og beder om dit minimum, så har du ikke noget at give af andet end argumenter. Og det dur ikke, siger Malene Rix.

/ritzau fokus/

  • Penge, løn
    - Forberedelsen er den største del af forhandlingen, lyder det fra forhandlingsrådgiver Malene Rix. (Modelfoto) Foto: Colourbox.dk/Free, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op