Annonce
Bolig og livsstil

Gør som håndværkeren og undgå gør det selv-ulykker

Selv om havearbejde kan virke harmløst, fører det alligevel til mange ulykker. Det gælder især, hvis der er en stige indblandet, fortæller overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Det kan gå grueligt galt, hvis du kaster dig ud i gør det selv-arbejde derhjemme uden at få styr på sikkerheden.

Er dine hænder godt skruet på, kaster du dig formentlig jævnligt ud i forskellige gør det selv-projekter.

Det kan være, at du vil nå at trimme træerne eller tømme tagrenden, inden vinteren for alvor rammer.

Desværre resulterer gør det selv-arbejdet til tider i skader og ulykker. Det fortæller overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

Her ser man særligt arbejdet i haven og uden for husets fire vægge som en af de store syndere.

- Når det kommer til havearbejde, sker ulykkerne oftest, når vi skal op på en stige. Kombinerer du det med at have et stykke værktøj i hånden, så lægger det noget ekstra oven i risikoen, siger han.

Mange har en tendens til at stille stigen på et usikkert underlag, og det medfører mange faldulykker.

Men også værktøj som vinkelslibere, hobbyknive og rundsave ligger højt på Ulykkes Analyse Gruppens statistikker over produkter, der forårsager ulykker.

Det er der en god grund til, siger Henrik Bisp fra Bolius, der er fagekspert inden for byggeteknik og selv er håndværksuddannet som tømrer.

Mange gør det selv-folk kaster sig nemlig ud i projekter uden at sætte sig ind i sikkerheden.

- Det generelle råd er at kigge ordentligt på både værktøj og materialer, før du går i gang. Ved en motorsav er der eksempelvis nogle mærkater, der viser, om du bør have et ansigtsværn på, eller om du bør bære handsker, siger Henrik Bisp.

I andre tilfælde handler det om at bruge sin sunde fornuft og gøre som faglærte håndværkere gør det - for eksempel med ordentlig påklædning.

- Bruger du en vinkelsliber på metal, mens du har shorts på, så husk på, at der kommer gnister, lyder det fra Henrik Bisp.

Gør det selv-arbejde kan også inkludere nedrivning af vægge eller andet i hjemmet, som kan give gener, du skal være opmærksom på.

- Støvende arbejde, uanset hvad det præcis er, skal du altid forberede dig på. Når der er partikler i luften, skal du beskytte dig mod dem, så de ikke kommer i luftvejene, siger Henrik Bisp, der anbefaler at bruge støvmaske.

Er du den mindste smule i tvivl om, hvilke materialer du er ved at rive ned, bør du altid stoppe og i stedet kontakte relevant fagpersonale.

- Asbest og PCB skal du holde dig helt fra. PCB ser vi typisk i fuger ved døre og vinduer. Asbest ligger ikke kun på taget. Det kan også være i aftrækskanaler i huset eller omkring isoleringen ved en varmtvandsbeholder eller rør, siger Henrik Bisp.

På Odense Universitetshospital ser man langt flere mænd end kvinder, som har været uheldige med gør det selv-projektet.

Tallene melder dog ikke noget om, hvorvidt mænd er mere uforsigtige, eller om mændene blot gør det selv oftere end kvinderne.

/ritzau fokus/

  • Beskæring
    Selv om havearbejde kan virke harmløst, fører det alligevel til mange ulykker. Det gælder især, hvis der er en stige indblandet, fortæller overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen. (Arkivfoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t