Annonce
Bolig og livsstil

Handelskonflikten truer ikke dine investeringer - endnu

Det kan være en god idé at være lidt mere forsigtig og holde sig fra virksomheder, der har mange kinesiske aktiviteter, lyder nogle råd. Foto: COLOURBOX/Free

Der er ingen grund til at gå i panik, men hold alligevel godt øje med markedet - og vær varsom med de mere risikable investeringer.

Hvordan skal du forholde dig som privatinvestor til handelskonflikten mellem USA og Kina? Er der grund til at være på vagt med de private investeringer?

- Ja, til dels, siger seniorstrateg Ib Fredslund Madsen fra Jyske Bank.

Han anbefaler, at du er endnu mere selektiv i dine investeringer og holder et skarpt øje med de sektorer og regioner, der trækkes ind i handelskonflikten.

- Dernæst gælder det om at have en god spredning i aktieporteføljen og ikke at satse alt for meget på kinesiske aktier, siger han.

Netop det kinesiske aktiemarked har været i fald, siden handelskonflikten tog fart i foråret.

Senest er konflikten blevet yderligere optrappet, da den amerikanske præsident, Donald Trump, for nylig lagde told på kinesiske varer for 200 milliarder dollar. Kineserne har nok engang svaret igen med et modtræk.

På trods af den eskalerende handelskonflikt er der dog endnu ikke tale om, at en decideret handelskrig er brudt ud, selv om udviklingen kan virke voldsom.

Det siger professor Kjeld Erik Brødsgaard, Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved CBS.

- Det kan virke uoverskueligt, hvor vi er på vej hen. Det er de to største internationale spillere, og derfor vil det komme til at påvirke os alle sammen, hvis det udvikler sig til en handelskrig.

Men selv om udsigterne kan være dystre, bør du slå koldt vand i blodet og ikke overreagere på risikoen for en regulær handelskrig. Det mener Ib Fredslund Madsen fra Jyske Bank.

- Dog vil det være en god idé at drosle lidt ned på de risikable investeringer og i stedet investere lidt mere defensivt. Men det er ikke sådan, at man behøver at gå i skyttegraven, siger han.

Da handelskonflikten startede i foråret, blev også de danske virksomheder, som har kinarelaterede aktiviteter af større betydning, ramt.

- Det er stadig ok at være lidt afventende over for de virksomheder, der har meget store aktiviteter i Kina, siger Ib Fredslund Madsen.

Hverken han eller professor Kjeld Erik Brødsgaard tror dog på, at det får lov til at ende med en regulær handelskrig. Dertil er interesserne for store.

- Holdningen er, at der skal findes en løsning, og det vil især kineserne arbejde for. Det er ikke i deres interesse, at det ender i en handelskrig. Derfor vil de gå meget forsigtig frem, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Og hvis det endelig skulle ende i en handelskrig, vil den næppe være langvarig. Det mener i hvert fald Ib Fredslund Madsen.

- Vi får næppe en handelskrig, der kommer til at vare i ret mange år. Parterne vil på et eller andet tidspunkt være nødt til at søge sammen, siger han.

/ritzau fokus/

  • aktier
    Det kan være en god idé at være lidt mere forsigtig og holde sig fra virksomheder, der har mange kinesiske aktiviteter, lyder nogle råd. Foto: COLOURBOX/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand