Annonce
Bolig og livsstil

Har alkoholen taget overhånd? Her er tre faresignaler

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder maksimalt drikker syv genstande om ugen, mens lavrisikogrænsen for mænd er 14. Et forbrug herunder betyder, at man har en lav risiko for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme. For begge køn gælder, at man ikke bør drikke mere end fem genstande ad gangen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alkoholsalget stiger i december - og det samme gør antallet af opkald til Alkolinjen.

Snaps til julefrokosten, rødvin til anden, en juleøl med naboerne og en flaske champagne til at fejre det nye år.

Decembers mange festlige lejligheder går ofte hånd i hånd med alkohol, og ifølge Coop køber danskerne 35 procent mere alkohol i december end i årets øvrige måneder.

Men for nogle tager alkoholforbruget overhånd. I hvert fald mærker Alkolinjen, som er drevet af Alkohol & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, en stigning i antallet af opkald omkring og efter jul.

Det samme gør Dansk Misbrugsbehandling.

- Hvor arbejdet og dagligdagens øvrige forpligtelser ellers har holdt misbruget i skak, går det galt for mange i juleferien, fortæller grundlægger og behandlingsansvarlig Søren Skensved.

Er du i tvivl om, hvorvidt du eller en pårørende drikker for meget, er her tre tegn, du skal være opmærksom på.

1) Drikker hurtigere og mere end andre i selskabet

Er du eller din ægtefælle altid klar til næste omgang som den første? Det kan være et tegn på, at der skal skrues lidt ned.

- Det vil ofte være de første drinks, der ryger hurtigt, fordi man er utålmodig efter at få alkoholens afslappende virkning, siger Søren Skensved.

En person med et problematisk alkoholforbrug vil desuden typisk have svært ved at styre sit indtag og ofte eller altid blive meget beruset.

- Det er dem, som altid er de sidste, der går hjem. Det her kontroltab, hvor man ikke kan styre sit indtag, er et markant symptom, siger Søren Skensved.

2) Drikker for at påvirke humør og søvn

En guldøl før sengetid eller et glas vin til at dulme de triste tanker. Drikker du eller en, du kender, for at påvirke humøret eller sove bedre, er det også et tegn, du skal tage alvorligt.

- Der sker ikke noget ved at tage en øl for at slappe af efter en stresset dag, men hvis det bliver en vane - noget man ikke kan klare sig uden - så har man oparbejdet et problematisk forbrug, siger Bjarne Stenger Elholm, der er leder af Alkolinjen.

3) Drikker ofte alene og skjuler forbruget

En anden indikator er at drikke i sit eget selskab. Et enkelt glas rødvin foran fjernsynet, mens ægtefællen er ude med vennerne, er ikke et faresignal.

- Men hvis man opsøger situationer, hvor man kan være alene og har det bedst med, at det ikke er synligt, så kan det være et tegn på, at noget er galt, siger Bjarne Stenger Elholm og peger derudover på underrapportering.

- Når der er afhængighed på spil, vil folk ofte svare, at de har drukket mindre eller slet ikke noget, når de bliver spurgt, siger han.

Det gør vedkommende måske for at undgå stigmatisering - eller for at beskytte den person, der spørger.

- Man frygter måske, at personen vil blive unødigt bekymret for noget, man ikke selv anser for værende et stort problem, siger Bjarne Stenger Elholm.

/ritzau fokus/

  • PLUS Mange unge tager fejl af venners druk
    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder maksimalt drikker syv genstande om ugen, mens lavrisikogrænsen for mænd er 14. Et forbrug herunder betyder, at man har en lav risiko for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme. For begge køn gælder, at man ikke bør drikke mere end fem genstande ad gangen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan