cookie-og-privatlivspolitik
Tænk dig om, inden du downloader en app - og gå som minimum ind og vær kritisk omkring, hvilke informationer den skal have adgang til. (Arkivfoto)

2

Billeder

Tænk dig om, inden du downloader en app - og gå som minimum ind og vær kritisk omkring, hvilke informationer den skal have adgang til. (Arkivfoto)
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

Livsstil

Har du mistet overblikket? Det kan dine data bruges til

Når du downloader en app, risikerer du, at dine personlige oplysninger ender hos annoncører eller andre virksomheder. Men hvor bekymret skal du egentlig være?




06. december 2019 kl. 08:00 Af Ritzau

Annonce

Du er sikkert klar over, at du med din computer og smartphone sætter tusindvis af digitale aftryk hver eneste dag.

Facebook ved, om du foretrækker kattevideoer eller nyheder fra Den Korte Avis, Google ved, hvor du færdes ofte, og din sundhedsapp ved, hvordan det går med vægttabet.

Men har du egentlig nogen fornemmelse af, hvad de data kan blive brugt til?

I teorien er der ikke mange grænser. Forbrugerrådet Tænk har for eksempel afdækket, at nogle badevægte sender data til samarbejdspartnere i USA og Kina uden klart at tilkendegive, hvem modtagerne er.

I princippet kan information om amerikanernes vægt altså ende hos forsikringsselskabet, som kan justere prisen på forsikringen op og ned, alt efter om de er overvægtige.

Og i Kina bruger millioner af mennesker en betalingsapp, som rangerer sine brugere med en trecifret score med udgangspunkt i deres kreditværdighed.

- Data er blevet en forretningsmodel, og der er sindssygt meget værdi i at eje data. I USA bliver de solgt på en helt anden måde, end vi kender til det i Danmark, forklarer Anette Høyrup, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Det nærliggende spørgsmål er så om - og i givet fald hvornår - vi kan forvente, at de amerikanske tilstande gør deres indtog i Danmark.

Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension er brugernes data allerede en vigtig del af setuppet og har i øvrigt altid været det.

Forsikringsselskaberne bruger for eksempel data om din uddannelse, hvad du arbejder med, dine boligforhold, og hvor mange børn du har - og der kommer også mere data i spil i fremtiden, forklarer Jacob Nisgaard Larsen, som er afdelingsleder i digitalisering og udvikling.

- Samfundet bliver mere og mere datadrevet, så den gode diskussion er ikke, om vi bruger data, men hvordan, siger han.

Danskerne risikerer dog ikke, at sundhedsdata i fremtiden bliver købt af en tredjepart. Hvis det skal i spil, skal det komme fra brugerne selv

- Vi er ikke på vej mod individuel prissætning på sundhedsforsikringer eksempelvis baseret på motionsvaner, fastslår han og uddyber:

- Danmark er langt hen ad vejen vaccineret mod problemstillingen, for stort set alle sundhedsforsikringer er kollektive og ligger i forbindelse med danskernes arbejdsmarkeds- eller firmapension.

Heller ikke hus-, indbo- eller ulykkesforsikring vil blive differentieret med udgangspunkt i data fra tredjepart.

- Data giver en masse nye muligheder, som kan være til gavn for forbrugerne. Men det skal være forbrugerens valg, om deres data skal indgå aktivt i eksempelvis udvalget af produkter, siger Jacob Nisgaard Larsen.

Derfor har Forsikring & Pension også som den første danske brancheorganisation defineret en række fælles dataetiske principper, som bliver offentliggjort ved årsskiftet og implementeret i løbet af 2020.

De overordnede emner er transparens, personalisering og forebyggelse samt datasikkerhed.

Principperne kommer til at gå under navnet "Cool eller Creepy", fordi det skal være op til den enkelte at tage stilling til, hvornår datadeling er okay, og hvornår det bliver for meget.

At brugerne selv kan vælge databrugen til eller fra er helt i tråd med databeskyttelseslovgivningen - såfremt du til fulde er klar over, hvad du har sagt ja til. Gennemsigtighed er altså nøgleordet.

- Og så må de kun indsamle den nødvendige data, fastslår seniorjurist Anette Høyrup.

Det er altså ikke relevant for eksempelvis din bilforsikring, hvor meget du vejer, eller hvad du spiser - data, du kan fylde ind i diverse sundhedsapps.

Men det betyder ikke, at netop den type af data ikke kan blive brugt af andre spillere på markedet - uden din viden, men formentlig med dit samtykke.

Hver eneste gang du siger ja til betingelserne i en app eller på en hjemmeside, er der nemlig en god chance for, at du accepterer, at dine data bliver solgt til tredjepart.

Og den tredjepart kan eksempelvis være en virksomhed, der tjener penge på at sælge målrettet markedsføring til andre virksomheder.

- Jo mere de ved om et bestemt segment, jo mere kan de målrette annonceringen. Og det er slemt, mener Anette Høyrup.

- Det er ikke selve reklamen, der er problemet, men mængden af data kan bruges til at manipulere med vores adfærd, fortsætter hun.

Det giver for eksempel mulighed for at differentiere prisen på et produkt, alt efter hvor tilbøjelig målgruppen er til at købe det, forklarer hun.

Og hvad kan du så gøre ved det? I virkeligheden ikke så meget. Det er nemlig delvist en kamp mod store techgiganter og annoncevirksomheder, som skal tages fra politisk hold.

- Men man kan selvfølgelig godt selv være lidt kritisk og for eksempel slette apps, man ikke bruger, eller gå i telefonens indstillinger og administrere den del, man selv er herre over - for eksempel om en app skal have adgang til ens lokalitet, foreslår seniorjuristen.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce