Annonce
Bolig og livsstil

Haven i oktober: Drop oprydning og gør haven vinterklar

Når træer og buske smider bladene, kan du bruge dem som dække i bedene. Du kan også lægge grangrene ovenpå, råder havearkitekt Sanne Paludan. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er store plantemåned, for jorden er både varm og våd. Og så skal du lægge oprydningstrangen væk, så haven kan nå at få vinterfrakken på.

Når du vender kalenderbladet til oktober, kan du samtidig finde en lille to do-liste frem.

Der er nemlig masser at tage sig til i haven, inden vinteren sætter ind.

Sådan lyder det samstemmende fra havearkitekt Sanne Paludan og Kjeld Risom, som er direktør i Kasvi - jysk service og anlæg.

- I oktober er jorden stadig det, der hedder bekvem. Der er både varme og fugt i jorden i første halvdel af oktober. Så det er det allerbedste tidspunkt at plante de fleste ting, siger Sanne Paludan og tilføjer:

- Reelt kan man plante, helt frem til frosten kommer.

Du kan eksempelvis plante roser. Du skal bare vide, at du ikke kan plante roser, hvor der allerede gror roser.

- Det skyldes, at jorden har fået jordtræthed med blandt andet nematoder, som er bittesmå orme, forklarer hun.

Så hvis du gerne vil føje nye smukke blomster til rosenbedet, skal du grave et hul, der er mindst 60 centimeter på hver led og to spadestik i dybden.

Grav jorden væk, og fyld så hullet med ny jord.

Sanne Paludan foretrækker komposteret jord, som er det, hun kalder "levende jord". Det vil sige, at det ikke er varmebehandlet for at slå frø og mikroorganismer ihjel.

Du får altså en jord med masser af liv - men potentielt også et ukrudtsfrø, bemærker hun.

Når rosen har fået ny jord, er der gode chancer for et godt resultat til næste år.

Har du frostfølsomme planter, skal de dækkes inden vinteren sætter ind.

Når bladene falder af træerne, kan du rive dem ind i bedene. Og du kan dække dem over med grangrene.

- Mange laver den store efterårsoprydning. Men lad stauderne stå. Så braser de sammen oven på sig selv og dækker dermed sig selv. Mange af dem har også hule stængler, som insekter kan gå i hi indeni.

- Hvis man vil være insektvenlig, skal man lade tingene være i oktober. Man skal ikke rydde op, så det ser stramt og fint ud, råder hun.

Og det samme gælder faktisk græsplænen. Det er altså ikke nu, du lige skal slå den i bund, så den står som en kortklippet golfbane, fortæller Kjeld Risom, som er direktør i Kasvi - jysk service og anlæg.

- Slut græssæsonen af med at klippe plænen i en højde på fire-fem centimer. Så er der lidt mere kraft i græsplænen og lidt isolering til rodvæksten.

- Ellers er det ligesom at smide overfrakken, så fryser vi jo også, siger Kjeld Risom med et grin.

Har du store mængder af blade på plænen, så riv dem sammen, så du undgår svampesygdomme og mos.

Det sidste havearbejde, du skal gøre for i år, er at lægge løg, råder Sanne Paludan. Ellers kan du nemlig let glemme, hvor du har lagt dem.

- Så risikerer du at skære dem over. Så læg blomsterløgene som det sidste, og så lukker du ned for havearbejdet det år, siger hun.

/ritzau fokus/

Det er ideelt at plante i oktober. Og netop nu kan du købe de billigere barrodsplanter. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
  • PLUS PFS Efterårsbladene er en gevinst for din have
    Når træer og buske smider bladene, kan du bruge dem som dække i bedene. Du kan også lægge grangrene ovenpå, råder havearkitekt Sanne Paludan. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Havearbejde
    Det er ideelt at plante i oktober. Og netop nu kan du købe de billigere barrodsplanter. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet