Aldersopsparingen kan være et gunstigt pengemiljø for mange danskere, fordi den ikke giver modregning i folkepensionen. Alligevel bliver den overset af mange.
Op mod 130.000 kroner ekstra - lige ned i pengepungen.
Det burde være en gevinst, der var til at tage og føle på. Alligevel har pensionsproduktet aldersopsparingen ikke rigtigt fået tag i befolkningen.
Faktisk viser tal fra ATP, at kun hver femte dansker gør brug af den.
- Folk overser eller kender ikke til muligheden. Det er en skam, for det kan være rigtig mange penge, de går glip af, konstaterer Tomas Frydenberg, der er medlemsdirektør hos pensionsselskabet PKA.
Aldersopsparingens trumf er, at den modsat livrente eller ratepensioner ikke modregnes i folkepensionstillægget, tilføjer Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom hos PFA.
Den giver altså ikke et øget afkast, men en "mindsket" modregning, som gør den til et attraktivt pengemiljø.
Hvis man har en tilpas stor rate- eller livrentepension, modregnes man nemlig i folkepensionstillæg. Men det slipper man altså for her:
- Så med en aldersopsparing kan man få op mod 130.000 kroner ekstra i hånden i alderdommen, siger Carsten Holdum.
Aldersopsparingen giver primært mening, hvis din årsløn ligger mellem 200.000 kroner og 450.000 kroner, tilføjer Tomas Frydenberg.
Hvis du derimod ligger over grænsen for topskat, kan aldersopsparingen typisk ikke betale sig.
- Her vil den i stedet udløse et skattesmæk, så der bliver fordelene spist af ulemperne, siger han.
Tal fra PFA viser, at hvis man som 30-årig med en indkomst på 450.000 kroner indbetaler det tilladte på aldersopsparingen, får man med de nuværende regler cirka 130.000 kroner mere i hånden ved pensionen.
En 40-årig med samme løn vil få 96.000 kroner ekstra, og en 60-årig vil få 50.000 kroner ekstra, forklarer Carsten Holdum.
Samtidig er skatten betalt, og du kan få pengene i hånden fra dag ét modsat eksempelvis en livrente eller en ratepension, som udbetales over tid.
- Man skal dog også huske at tage højde for sin ægtefælles økonomi, tilføjer Carsten Holdum.
Hvis vedkommende modtager offentlige ydelser i form af eksempelvis førtidspension eller boligsikring, skal det indgå i regnestykket.
Hvis du indbetaler til en aldersopsparing, bliver I nemlig modregnet i sociale ydelser nu og her.
- Her og nu-modregningen betyder dog ikke, at aldersopsparingen er et dårligt valg på sigt. Det er en afvejning mellem penge i hånden nu eller flere penge i hånden senere, siger Carsten Holdum.
Hos Forbrugerrådet Tænk lyder vurderingen, at aldersopsparingen kan være et fint delelement i din samlede pensionsøkonomi.
- Den har fordele og ulemper, men overordnet set har den gode vilkår. Så flere burde som minimum overveje den, siger økonom Ida Marie Moesby.
På pensionsinfo.dk kan du se, hvad du har af pensioner.
Dan dig herefter et overblik over øvrig gæld og opsparing.
- Det vil altid være en god idé at kunne forelægge sin pensionsrådgiver de konkrete tal og sige: Jeg har det her, og jeg forventer mig det her af pensionen. Så kan de regne på det, siger hun.
/ritzau fokus/
-
De første mange år må du højst indbetale 5400 kroner om året på aldersopsparingen. De sidste år af dit arbejdsliv må du indbetale 52.000 kroner om året. Det har givet en del forvirring. Mange tror nemlig fejlagtigt, at de skal indbetale hele beløbet for at have aldersopsparingen. Men de 52.000 kroner er bare sat som politisk loft, for at gevinsten ikke bliver for stor, forklarer forbrugerøkonom Carsten Holdum. (Genrefoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
