Annonce
Bolig og livsstil

Her er de værste brølere i køleskabet

For at sikre sine madvarer længst holdbarhed må temperaturen i køleskabet højst være fem grader. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Få overblik over nogle af de typiske fejl i køleskabet, og undgå forurening og bakterievækst.

Bakterier kan trives i køleskabet, hvis opbevaringen eller temperaturen er forkert.

Få overblik over nogle af de værste fejl, som mange begår i køleskabet.

1) Pas på kødet

Kød kan være inficeret med forskellige sygdomsfremkaldende bakterier - typisk vil der være tale om salmonella eller campylobacter, som kan give en kedelig omgang mavepine, opkastninger og feber.

Det fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen fra Fødevarestyrelsen.

Derfor skal man være særligt opmærksom på at opbevare kød, så der ikke kan dryppe kødsaft ud.

- For så kan det ramme andre fødevarer eller ligge på køleskabshylden, hvor man måske sætter en anden fødevare og får slæbt det ud på køkkenbordet eller et skærebræt. Opbevar kød i en skål eller et fad, siger Inge-Lis Kyllesbæk Andersen.

2) Forurening

Når kødsaft smitter af på andre fødevarer, kaldes det krydskontaminering eller forurening. Men der kan også ske andre former for forurening.

- Hvis du opbevarer salat eller andet, du spiser uden at varmebehandle det, så er det vigtigt, at der ikke sker forurening fra andre fødevarer, siger Inge-Lis Kyllesbæk Andersen og uddyber:

- Det kunne også være jord, hvis du har kartofler og gulerødder liggende i grøntsagsskuffen.

3) Temperatur

Bakterier trives og formerer sig, når temperaturen stiger. Og derfor er det vigtigt at have fokus på termometeret.

- Temperaturen i køleskabet skal højst være fem grader, fastslår Inge-Lis Kyllesbæk Andersen fra Fødevarestyrelsen.

Man temperaturbelaster også sine fødevarer, når de står uden for køleskabet - eksempelvis pålægspakker på frokostbordet.

Derfor råder Inge-Lis Kyllesbæk Andersen til at tage det pålæg fra, som man ved, bliver spist, og så lade resten blive i køleskabet.

4) Holdbarhed

Som udgangspunkt er der mindst risiko - og mest smag at hente - hvis man spiser maden så frisk som muligt. Og nogle steder skal man være særligt opmærksom.

- Som grov tommelfingerregel kan man sige, at man skal være særligt opmærksom på holdbarhedsdatoen på alt, der ikke bliver opvarmet - uanset at det tidligere har været varmebehandlet, fortæller Lars Münter, som er sekretariatschef hos Rådet for Bedre Hygiejne, og tilføjer:

- Og alt hvad man opvarmer, steger eller koger skal man huske at få varmet hele vejen igennem.

5) Listeria

Nogle bakterier kan sagtens vokse ved køleskabstemperatur, og her bør man være særligt opmærksom på holdbarheden.

Det gælder eksempelvis listeriabakterier.

- Listeria kan være ret alvorlig for børn, ældre og personer med sygdom, hvor deres immunsystem er belastet. Listeriabakterien kan godt vokse ved køleskabstemperatur, fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen fra Fødevarestyrelsen.

Listeria kan forekomme sporadisk i pålæg, det kan for eksempel være saltede produkter som hamburgerryg, salt kød, laks eller andre fiskeprodukter.

- Hvis den er der i lavt antal, gør det ikke så meget, men jo ældre madvaren bliver, jo længere tid har listeriabakterien haft til at vokse frem, siger Inge-Lis Kyllesbæk Andersen og fortsætter:

- Så hvis man har haft kødpålæg eller fiskepålæg liggende længe, så kan der være en risiko, og man skal ikke spise det, når holdbarhedsdatoen er overskredet. Der anbefaler vi, at man er mere opmærksom og sørger for, at pålægget ikke bliver for gammelt.

6) En varm gryde

Vil man gemme resterne fra aftensmaden, gælder det om at få kølet dem hurtigt ned og sat på køl, så bakterierne ikke har haft en fest, før maden kommer i køleskabet.

- Hvis den varme ret har stået ude længere end tre timer, så er der risiko for, at der er sket vækst af de bakterier, vi kalder sporedannere. Og så er der risiko for, at man bliver syg af at spise maden, siger Inge-Lis Kyllesbæk Andersen.

Men løsningen er altså ikke at sætte en varm gryde direkte ind køleskabet. Det vil have en negativ effekt, fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen.

- Så vil den varme mad, du sætter ind, få temperaturen i køleskabet til at stige. Så er der måske pludselig 10-15 grader i køleskabet, og så vil alt det, du har stående i køleskabet, blive temperaturbelastet, siger hun.

Hæld derfor rester fra aftensmaden over i en anden beholder, inden det kommer i køleskabet.

/ritzau fokus/

  • BM
    For at sikre sine madvarer længst holdbarhed må temperaturen i køleskabet højst være fem grader. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket