cookie-og-privatlivspolitik

Livsstil

Her er tegnene: Sorg kan kræve professionel behandling

Hvis der ikke er udvikling i sorg over en længere periode, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp.




17. februar 2020 kl. 12:00 Af Ritzau

Annonce

Alle oplever sorg på et tidspunkt. Og det er helt naturligt, at den i en periode føles altopslugende og ulidelig.

Flere end 200.000 oplever ifølge Det Nationale Sorgcenter hvert år sorg i forbindelse med et dødsfald.

For langt de fleste vil sorgen udvikle sig og fylde mindre med tiden. Men for omkring otte procent udvikler det sig til det, der kaldes komplicerede sorgreaktioner.

- Ved kompliceret sorg er der ikke en udvikling eller et aftag i de akutte reaktioner, og det er det, man skal holde øje med, fortæller Mai-Britt Guldin, klinisk psykolog og seniorforsker i sorg på Aarhus Universitetshospital.

De akutte reaktioner vil ofte være funktionsnedsættelse i hverdagen, søvnbesvær, hukommelsesbesvær, anspændthed, og at man er påvirket i måden, man omgås andre.

Mai-Britt Guldin vil ikke sætte et antal måneder på, hvornår det tipper over fra naturlig sorg til komplicerede sorgreaktioner.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har til gengæld lavet diagnostiske kriterier for vedvarende sorg, og her lyder det, at man skal være særligt opmærksom, hvis der ikke har været nogen udvikling efter seks måneder.

Oplever man sorg, der stadig mange måneder senere føles, som var man lige blevet ramt akut, eller mistænker det hos en pårørende, skal den sorgramte gå til egen læge.

For der er hjælp at hente. Der er for eksempel set gode resultater ved at behandle kompliceret sorg med psykoterapi, fortæller Mai-Britt Guldin.

Der er ikke et fast forløb, der fører til kompliceret sorg, men der er nogle risikofaktorer. Det handler både om omstændighederne omkring tabet og den relation, man havde til den afdøde.

- Hvis det er meget traumatisk, meget pludseligt eller meget voldeligt, vil der være en øget risiko for de komplicerede sorgreaktioner, fortæller psykolog Morten Hedelund fra Det Nationale Sorgcenter.

- Meget lange sygdomsforløb, hvor den efterladte har spillet en meget stor rolle i plejen, kan også øge risikoen. Der vil man stå med et stort tomrum i sit liv og samtidig også være slidt, siger han.

Det er også en risikofaktor, hvis man har haft et forhold, hvor man har været meget afhængig af den afdøde.

- Det ser vi primært i forbindelse med partnertab. Der oplever nogle, at to ikke bare bliver til en. De føler, de bliver til en halv. Identitet og funktioner er så sammenvævede, at man også mister en del af sig selv, forklarer han.

Partnertab rammer særligt hårdt hos dem under 40 år. Sorg rammer også hårdt hos dem under 50 år, der mister et barn.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce