Annonce
Bolig og livsstil

Her får konfirmanderne årets højeste rente

Årets konfirmander kan score renter på op til 10,5 procent. Det giver en gevinst på 705 kroner efter otte måneder, hvis man sætter 10.000 kroner ind. Foto: Free/Colourbox

Bankerne vil gerne have fingre i årets nyslåede konfirmander, og derfor lokkes der med høje renter. Se, hvor der er mest at hente.

Konfirmationerne står for døren, og spænder det af som tidligere år, vil der være en del kuverter på gavebordene landet over med pengegaver til de hvidklædte unge mennesker.

Sidste år kunne konfirmander og nonfirmander indsætte i gennemsnit 15.000 kroner på konfirmandkontoen ifølge en opgørelse fra banken Spar Nord.

Det får mange banker til at lokke med langt højere renter, end man ellers kan få. Der er dog stor forskel på, hvad man som konfirmand kan indkassere.

Sammenligningssiden Mybanker har indhentet oplysninger fra 46 banker hvoraf 14 banker havde konkrete tilbud om højere renter til konfirmander. Her varierer renten fra 3 til 10,5 procent.

Tilbuddet om den høje rente gælder i otte måneder for 13 ud af de 14 banker.

Sætter man som konfirmand 10.000 kroner ind på sin konfirmandkonto, vil beløbet i løbet af de otte måneder være vokset med 201 kroner hos Den Danske Andelskasse, som tilbyder 3 procent i rente.

Sættes pengene derimod ind på en konto hos Hvidbjerg Bank, som lokker med 10,5 procent i rente, så vokser beløbet med 708 kroner på de otte måneder.

Hvidbjerg Bank stiller dog som krav for at oprette kontoen, at man selv eller ens familie i forvejen er kunde i Hvidbjerg Bank.

- På et tidspunkt, hvor bankerne generelt ikke har brug for penge, og de slet ikke har lyst til at betale penge for dem, er der alligevel nogle af dem, der ønsker at gøre en særlig indsats over for nuværende kunder.

- Det handler mere om at fastholde kunder end at kapre nye, siger Ulrik Marschall, der er kommunikationschef hos Mybanker.

Er man ikke allerede kunde i Hvidbjerg Bank, får man altså ikke det gode tilbud om de skyhøje renter. Det kan man til gengæld få hos listens nummer to og tre - henholdsvis Frøs Sparekasse og Fanø Sparekasse.

Her kan man som konfirmand få en rente på otte procent og dermed få et afkast på 537 kroner på otte måneder.

Og har man mulighed for at klemme lidt ekstra ud af sine konfirmandkroner i form af høje renter, så skal man endelig gøre det, lyder det fra Leif Lind Simonsen, afdelingsdirektør hos Spar Nord.

De høje renter får man dog ofte kun i en kort periode, hvorefter kontoen omdannes til en almindelig indlånskonto, og så er der ikke længere mange renter at komme efter, tilføjer han.

Derefter kan der altså være grund til at overveje, om der skal ske noget andet med pengene. Det kunne eksempelvis være investering, foreslår Leif Lind Simonsen.

Fakta: De fem banker, der tilbyder højest rente ved indskud på 10.000 kroner

- Hvidbjerg Bank: rente på 10,5 procent i otte måneder. Du kan oprette kontoen, hvis du selv eller din familie i forvejen er kunde i Hvidbjerg Bank

- Frøs Sparekasse: rente på 8 procent i otte måneder.

- Fanø Sparekasse: rente på 8 procent på beløb op til 15.000 kroner i otte måneder. Beløb derover er til renten 0,3 procent.

- Sparekassen Balling: rente på 6 procent i otte måneder.

- Jutlander Bank: rente på 6 procent på beløb op til 15.000 kroner i otte måneder. Beløb derover er til renten 0,25 procent.

- Alle banker i undersøgelsen stiller krav i form af maksimumsbeløb og tidsbegrænsning på de konti, som de opretter for årets konfirmander. Derudover har nogle banker også opsat en geografisk begrænsning, der gør, at det kun er konfirmander fra lokalområdet, som kan få fordel af de særlige vilkår.

- Flere af bankerne har en beløbsgrænse, der gør, at renten falder på beløb over 15.000 kroner. Derfor kan listen se anderledes ud ved højere beløb.

Kilde: Mybanker.

/ritzau fokus/

  • renter
    Årets konfirmander kan score renter på op til 10,5 procent. Det giver en gevinst på 705 kroner efter otte måneder, hvis man sætter 10.000 kroner ind. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster