Annonce
Bolig og livsstil

Hjælp dit barn til at undgå mobilstress

Hvis man ikke er online, kan man risikere at gå glip af noget i de digitale fællesskaber. Det kan i hvert fald godt føles sådan. Foto: /ritzau/Ivan Riordan Boll/arkiv

Mobiltelefonen kan være en navlestreng til omverdenen og det sociale liv. Men den kan også være en stressfaktor, særligt for børn og unge.

Telefonen blinker, idet en ny sms tikker ind. I samme sekund rækker hånden ud som en uundgåelig refleks. Tænk, hvis man gik glip af noget.

Både børn og voksne kan let føle sig forpligtet til at besvare sms'er med det samme eller konstant at holde sig opdateret på de sociale medier.

Men børn kan have brug for hjælp til at håndtere de forventninger, så det ikke ender som et stressmoment i en travl hverdag, fortæller Anne Mette Thorhauge, som er formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor på Københavns Universitet.

- Børnene kan opleve, at de befinder sig i en reel konflikt med forældrenes krav om nærvær på den ene side og på den anden side forventningerne om, hvor meget man skal være nærværende digitalt i forhold til børnefællesskabet. Det er nogle forventninger, der skal forhandles, siger Anne Mette Thorhauge.

For at sætte skub i barnets refleksioner over forventningerne til sig selv og andre er det en god idé at snakke om det hjemme i familien, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. For hvad er det, de er bange for?

- Undersøg barnets eller teenagerens forestilling om, hvad konsekvenserne kan blive, hvis man ikke svarer, siger Camilla Carlsen Bechsgaard og giver et eksempel:

- Når de for eksempel er til sport, kan vennerne jo godt vente. Hvorfor så ikke når man gerne vil hygge med sine forældre eller se en god film?

Camilla Carlsen Bechsgaard sammenligner angsten for ikke at være tilgængelig i den digitale verden med alle mulige andre former for angst - om det så er edderkopper eller højder. Angsten bliver forstærket, hvis man føjer den, og den bliver mindre af at blive udfordret.

- Så det at vente med at svare eller holde pauser fra telefonen er med til at afkræfte, at verden går under af den grund, råder Camilla Carlsen Bechsgaard.

Det er også vigtigt at sætte gang i de refleksioner i de fællesskaber, som barnet indgår i, forklarer Anne Mette Thorhauge. Hvor hurtigt man kan tillade sig at forvente, at andre svarer tilbage på en besked klokken 22? Det kan man diskutere i klassen eller på et forældremøde.

Formand for Medierådet for Børn og Unge Anne Mette Thorhauge pointerer, at det også har betydning, hvor gammelt barnet er. Behovet for at være en del af fællesskabet - også det digitale - stiger nemlig med alderen.

- Vennerne bliver væsentligere i børnenes liv, det er en gradvis udvikling fra 0. klasse frem til 9. klasse, siger Anne Mette Thorhauge.

Dermed kan børnenes behov for at være i kontakt med vennerne også vokse.

Fakta: Skru ned for barnets mobilstress

- Snak sammen i familien, og prøv at udfordre barnets forventninger til, at alle de andre i klassen altid er på deres telefoner.

- Gå foran som et godt mobilforbillede for barnet. Selv om telefonen bipper, er der ikke nogen grund til at springe op, for så oplever barnet, at det er normal adfærd.

- Sørg for rare familieaktiviteter. Snak sammen, og gør det til en vane at forholde sig til de mennesker, man er fysisk sammen med her og nu - ikke alle de virtuelle.

Kilde: Camilla Carlsen Bechsgaard.

  • Gymnasieelevers brug af mobiltelefon
    Hvis man ikke er online, kan man risikere at gå glip af noget i de digitale fællesskaber. Det kan i hvert fald godt føles sådan. Foto: /ritzau/Ivan Riordan Boll/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan