Med tre lette tricks kan du sende det, du læser, over i langtidshukommelsen, så det rent faktisk sidder fast.
Du læser et par sider. Stopper op. Går tilbage. Læser de samme afsnit igen. Og igen.
Har du virkelig læst det her før? Det vækker slet ingen genklang.
Du kan nemlig sagtens læse løs uden at lagre det. Men med en lille indsats kan du faktisk sørge for at flytte det læste over i hukommelsen.
- Hjernen er bygget op, så vi lagrer ting i hukommelsen, fordi de er vigtige, fortæller Mikkel Wallentin, som er professor i kognitionsvidenskab på Institut for Kommunikation og Kultur samt Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.
Det betyder, at du skal bruge lidt energi på at fortælle din hjerne, at det her er vigtig information, hvis det skal placeres på en hylde derinde.
- For at få en hukommelseseffekt ud af din læsning er det vigtigt, at du interagerer med teksten. Jo mere aktivt, jo bedre, siger han.
Det kan være ved løbende at understrege det vigtigste, notere nøgleord, skrive noter eller lave små opsummeringer af det, du lige har læst.
- Jo mere man tvinger sig selv til ikke bare at løbe over teksten, men reflektere over indholdet, jo større vil chancen være for, at man får det lagret i langtidshukommelsen, forklarer Mikkel Wallentin.
En anden meget brugbar teknik er at fortælle en anden person om det, du har læst. Her tvinger du dig selv til at kondensere det læste ned til det vigtigste - for der er ikke nogen, der gider at høre på en lang, uprioriteret smøre.
- Man får typisk også noget feedback fra andre. De vil undre sig og stille spørgsmål, og det tvinger en til at bearbejde stoffet grundigere, forklarer Mikkel Wallentin.
At formidle det højt for andre eller dig selv tvinger dig også til - mentalt - at skifte spor, siger Theresa Schilhab, som er doktor i pædagogik, ph.d., neurobiolog og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Og det er en rigtig god ting i hukommelsessammenhæng.
- Alt, hvad der handler om, at du får det i spil i forhold til dig selv, er godt givet ud. At du bare kortvarigt tænker over det, omformulerer det og siger det højt. Der sker noget, når vi går fra tanken til et andet modus, og det bliver mere konkret.
- Når du siger det højt, får du også nogle muskler og dit stemmebånd i spil, og det bliver produktion frem for reception. Det kan være nok at sige det til dig selv, men det er endnu mere givtigt at sige det til en anden, siger Theresa Schilhab.
/ritzau fokus/
-
I undervisningssammenhæng bruger man ofte det greb, at de studerende skal undervise hinanden i det læste stof. Typisk er det nemlig dem, der underviser, der lærer mest af et kursus, fortæller Mikkel Wallentin, som er professor og lektor i kognitionsvidenskab. (Arkivfoto) Foto: Alessandro Rampazzo/Ritzau Scanpix -
Der er en lille nervøsitet forbundet med at påstå over for andre, at man virkelig har forstået et stof - og det skal man, når man skal videreformidle det. Og så bliver koncentrationsevnen stærkere, siger Mikkel Wallentin, som er professor og lektor i kognitionsvidenskab. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
