Annonce
Bolig og livsstil

Hold fast i de gode vaner: Derfor skal du selv lave mad

Ifølge en undersøgelse fra Epinion er over en femtedel af danskerne enige eller helt enige i, at coronapandemien har fået dem til at spise mere varieret mad. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danskerne kan nemt komme til at smide de gode madvaner fra nedlukningen i skraldespanden, men der er flere grunde til at gå i køkkenet selv.

Der har virkelig været gange i potterne og panderne under nedlukningerne.

Næsten en fjerdedel af danskerne er enige eller helt enige i, at de har lavet mere mad under corona, viser en undersøgelse fra Epinion, der er lavet for Karolines Køkken.

Er du også en af dem, der har tilbragt mere tid i køkkenet i coronatiden, så er det nu, du skal sætte ind, så du holder den gode vane.

For generelt er det en god idé at lave hjemmelavet mad. Det indeholder ofte både frugt og grønt, protein eksempelvis kød, fisk eller kylling og en form for stivelse eksempelvis kartofler eller pasta.

Det fortæller Anja Biltoft-Jensen, der er kostvaneforsker ved DTU Fødevareinstituttet og har 25 års erfaring.

- Når man står derhjemme og laver mad, så har man selv købt ind, og der kan man gå efter sundere råvarer, end der sommetider bliver brugt i take away.

- Der er også en sammenhæng mellem, hvor ofte man spiser sammen i familien og hvor mange sunde måltider, der bliver spist, siger hun.

Mens hverdagen så småt er ved at komme tilbage, og man kan komme mere ud, kan det dog være svært at holde den gode madlavningsstil.

Ifølge Anja Biltoft-Jensen er det helt store trick at få planlagt og købt ind til ugens måltider.

- Så skal man ikke købe ind hver dag. Så har man det ved hånden, og det letter stressen i en travl hverdag.

- Her under corona har vi jo set, at mange tilbyder levering af råvarer, så det gør det endnu nemmere, siger hun.

Man skal dog passe på ikke at falde i fælden med at lave de samme retter uge efter uge, så det både bliver kedeligt at lave og spise.

Her kan man tænke kreativt ved at give hver aften et tema som eksempelvis mexicansk eller italiensk eller en aften, hvor børnene bestemmer.

Netop variation og hurtighed er noget, Jesper Vollmer, der er kok og indehaver af online madklubben "Klub Vollmers", gerne vil slå et slag for.

Hans klub har fået flere tusind medlemmer under corona, og han er ikke i tvivl om, at danskerne har fået udvidet deres madhorisont, hvilket de vil tage med sig videre.

- Selvfølgelig skal folk ud at give den gas, når restauranterne er åbne, men det får hurtigt et naturligt leje, siger han og fortsætter:

- Mange danskere har fået ny viden, og det kommer til at betyde mere. Når man har prøvet at købe de dyre spændstige asparges modsat de slatne uden for sæson, så håber og tror jeg, at folk vil holde fast i kvaliteten.

Selv har kokken en klar idé om, hvordan de holder den gode linje hjemme hos ham på trods af en travl hverdag.

- Når vi spiser herhjemme, så er der en form på protein og typisk en grov salat med et mættende element som æg eller kerner.

- Den kan man banke sammen, når det andet steger eller braser. Det skal være enkel og hurtig mad, som kan laves på en halv time eller mindre, siger han.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Vær tålmodig når du skifter til grønnere kost
    Ifølge en undersøgelse fra Epinion er over en femtedel af danskerne enige eller helt enige i, at coronapandemien har fået dem til at spise mere varieret mad. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem