Huskøber: Det her skal du vide om murermestervillaen

Potentielle huskøbere har selvfølgelig tilstandsrapporten at støtte sig til, når de kigger på drømmehusets generelle stand.

Men er det en murermestervilla fra 1930'erne, man er faldet for, så vil der være nogle typiske skavanker og forestående reparationer, som man bør kende til, så man ikke bliver overrasket, efter flyttebilen er kørt.

Energirådgiver og byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra Ebas peger her på murermestervillaens typiske ømme tæer.

- Står huset i rimelig oprindelig stand, så er det typisk ting som tagbelægning, kviste og inddækninger ved taget, fordi de på grund af alder har en begrænset restlevetid, siger han.

Et grundigt kig på taget er bestemt et must, lyder det også fra fagekspert hos Bolius Henrik Bisp.

- De fleste af disse huse har tegltag, som for manges vedkommende vil kunne holde mange år endnu. Teglene fejler måske ikke noget, men inddækninger, altså de steder, hvor der er en skorsten eller et ovenlysvindue, kan være nedslidte med revner, siger han og fortsætter:

- Den type tag vil også typisk være understrøget med mørtel, og det skal man gå efter, for at se om der er utætheder, anbefaler han.

Begge bygningseksperter peger også på murværket, som et sted på huset der kan have brug for håndværkerhjælp.

- Der kan være porøse og udfaldne fuger, som man skal have udbedret, siger Bo Halm Andersen.

Vinduer og døre har også en begrænset levetid, så hvis det er de oprindelige, skal man undersøge, om deres stand er god nok til fortsat vedligeholdelse, eller om de skal skiftes.

- Her kan der være forskel, da man godt kan opleve, at vinduerne på nordsiden er i fin stand, mens de er langt mere slidte på syd- og vestsiden af huset, siger Henrik Bisp.

Indenfor i sådan en murermestervilla skal man kigge godt efter på badeværelserne, hvis det er de oprindelige.

- De opfylder ikke de gældende lovkrav. Men det betyder ikke, at der behøver at være sket nogen skader. Men vær opmærksom på revnede fuger og revnede fliser, da det kan give risiko for vandindtrængning ned i den underlæggende konstruktion, siger Bo Halm Andersen.

En ting, som er typisk for sådan et hus, er, at der ofte er sat en pladebeklædning på i kælderen for at gøre det mere lunt.

- Og det er en dårlig idé i en kælder af den alder, fordi den er bygget uden fugtspærre, siger Bo Halm Andersen.

Den type plader kan dog ikke give følgeskader på bygningen, men har de suget meget fugt, så kan der være risiko for skimmelsvamp med dertilhørende dårligt indeklima.

Som potentiel køber af sådan en villa bør man også overveje at indregne energiforbedringer i sit budget.

- En lavt hængende frugt i sådan en murermestervilla er absolut hulmursisolering. Husene er opført uden en isoleret ydervæg, så her kan man få blæst noget hulmursgranulat ind. Det er prismæssigt til at overkomme, og det rykker godt på varmeregningen, siger energirådgiver Bo Halm Andersen.

Fakta: Murermestervillaens kendetegn

- Rødt tegltag.

- Høj tagrejsning.

- Halvvalmet tag (sekskantet gavl).

- Muret gesims i stedet for udhæng på taget.

- Facader af rød mursten.

- Trævinduer.

- Byggeår mellem 1915 og 1930.

Kilde: Bolius.

/ritzau fokus/