Imod ægteskab? Sådan opnår du samme vilkår som ægtepar

Barn, villa og vovse - sådan lyder den ultimative pakke for mange par herhjemme, og med i pakken ligger typisk også et ægteskab.

Ved at sige ja til hinanden i kirken eller på rådhuset, siger I nemlig også ja til en masse økonomiske fordele, skulle det utænkelige ske, at den ene person eksempelvis dør.

Der findes også personer, der er helt og aldeles imod ægteskabets lænker, men det betyder ikke nødvendigvis, at de personer helt skal stå uden sikkerhedsnet.

Som ugift par er der nemlig andre løsninger, man kan tage i brug, skulle I gå fra hinanden, eller hvis en af jer dør. Det fortæller Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

- Ved et ægteskab opnår du en arveret fra hinanden ved død, og det gør du ikke som ugift og samlevende, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Hvis du vil opnå den, skal du oprette et testamente, siger hun.

I et testamente vil du kunne testamentere hele din formue til din partner - medmindre der er børn i forholdet. Så er barnet ifølge loven enearving, og så vil du maksimalt kunne testamentere 87,5 procent af formuen til din partner. De resterende procent går til barnet.

Som ugift par skal man også være opmærksom på, at skattefar kommer til at tage en stor del af kagen. Det er en skatteafgift, man ikke kommer uden om, fortæller Anne Broksø.

- Har I boet sammen i mere end to år, så er skatteafgiften på 15 procent. Skal du derfor arve en million af din afdøde kæreste, så ryger de 150.000 kroner direkte i statskassen. Er der tale om din afdøde ægtefælle, så er den afgift væk, siger hun.

Har man boet sammen i mindre i to år, er denne afgift på 36,3 procent, lyder det fra Anne Broksø.

Ofte sker det også, at par går fra hinanden, og her har det også betydning, om man er gift eller ej.

For gifte par træder et såkaldt formuefællesskab nemlig i kraft efter vielsen, hvilket betyder, at man skattefrit deler alt i tilfælde af en skilsmisse.

Disse regler kan du ikke opnå som ugift par, da du altid skal betale skat af de penge, du eventuelt overvejer at give til din ekspartner.

Derfor kan det være en god idé at være på forkant med situationen, lyder rådet fra Ulrik Grønborg, der er familieadvokat hos minadvokat.dk.

- Når man er i et forhold, er det godt at tænke på, hvem der egentlig køber tingene? Det kan godt være, at manden køber bilen, mens kvinden står for mad og ferier. Som ugift par skal man bare huske, at det er personen, der har købt tingene, som også ejer dem.

Han foreslår derfor, at man overvejer at skrive to navne på de store indkøb, man anser for at være fælles. Det vil nemlig gøre vejen lettere, skulle man gå fra hinanden, siger Ulrik Grønborg.

Han anbefaler også, at ugifte par overvejer en såkaldt samejeaftale, hvis man eksempelvis køber lejlighed eller hus sammen.

En samejeaftale fastlægger nemlig nogle spilleregler for, hvem der skal betale hvad, hvis man går hver til sidst.

Dog skal man være opmærksom på, at det koster penge at få lavet både en samejeaftale og et testamente hos en advokat.

Ifølge Ulrik Grønborg vil man typisk kunne spare penge ved at få lavet aftalerne sammen, men det er altså en udgift, man skal regne med.

Denne udgift sparer I altså, hvis I vælger at blive gift.

Fakta: Her er løsningsmulighederne for ugifte par

- Vil I sikres bedst muligt i tilfælde af at den ene dør, kan I oprette et testamente. Vær dog opmærksom på, at I stadig skal betale en arveafgift på 15 procent på hele formuen.

- Vil I undgå problemer med fordelingen af fysiske ting som tv, bil og lejlighed, kan I sørge for at skrive begge navne på købsaftalerne. Eventuelt kan I oprette en samejeaftale.

- Vil I sikre, at I begge har fælles forældremyndighed over jeres børn, skal I på hospitalet huske at udfylde en erklæring. Sker det ikke, har moren automatisk forældremyndigheden.

Kilder: Anne Broksø, Ulrik Grønborg.

/ritzau fokus/