Annonce
Bolig og livsstil

Ingen emhætte? Sådan sikrer du indeklimaet i køkkenet

Lav under alle omstændigheder gennemtræk i boligen tre gange om dagen i tre til fem minutter. Foto: Free/Colourbox

Får man ikke skiftet luften, efter at man har lavet mad, kan det over en lang periode danne kondens og skabe grobund for skimmelsvamp.

Fedtstoffer og damp fra bulderkogende kartofler og stegende schnitzler kan sætte sig i boligen, når man laver mad uden en emhætte og ikke lufter ud.

I grelle tilfælde kan det faktisk over en længere periode være med til at danne et usundt og ødelæggende indeklima, siger konsulent i Energieffektivisering & Ventilation ved Teknologisk Institut Asger Skød Søvsø.

- Hvis du generelt har et højt fugtniveau indenfor, kan du risikere skimmelsvamp, siger han.

Damp er vand i luftform. Når varm damp rammer en køligere overflade, som eksempelvis en ydervæg eller en vinduesrude, dannes der kondens, og det kan sætte sig i væggene, forklarer fagredaktør Tine Sode fra Boligejernes Videncenter, Bolius.

- Man kan selv se, hvor hurtigt man kan koge en gryde tør for vand. Alt den vand forsvinder ud som damp.

- Den damp kan sætte sig i konstruktionen som fugt, så vi anbefaler, at man får luftet ud, så man suger lugt og damp ud og sender det ud i det fri, siger hun.

Også stegepartikler og fedtstoffer kan cirkulere rundt i boligen og sætte sig som fedtede plamager, hvis man kokkererer uden en emhætte.

Derfor er udluftning uhyre vigtigt for at sikre et sundt indeklima i hele boligen.

Luk derfor som udgangspunkt døren ud til køkkenet, og åbn vinduet, mens du laver mad, lyder rådet fra Tine Sode, som tilføjer:

- Det kommer dog nogle gange lidt an på, hvilken vej vinden blæser, for det er vigtigt, at man suger luften ud af rummet og ikke får den væltet ind i stuen i stedet.

Hvis det samtidig er for koldt udenfor, så vent med at lufte ud, til du er færdig med at lave mad, og lav i stedet ordentligt gennemtræk i hele hytten, råder Tine Sode.

- For så er det ligegyldigt, hvilken vej vinden blæser. I øvrigt bør man altid lave gennemtræk i hele boligen tre gange om dagen i fem til ti minutter, så alt luften bliver udskiftet, siger hun.

En emhætte er den bedste løsning, men har man ikke økonomisk eller praktisk mulighed for det, så er udluftning det bedste alternativ, siger Asger Skød Søvsø.

- Det vigtigste er, at luften bliver skiftet ud, så man får fugten ud. Især om vinteren er det vigtigt at lufte ud kort og effektivt, så man ikke får underafkølet køkkenet - det skaber dårligt indeklima og koster penge at skulle varme op igen, forklarer han.

Fakta: Madlavning uden emhætte

- Åbn vinduet, når dampen begynder at sive op fra gryden.

- Når du er færdig med at lave mad, så tør vinduesruderne af, og tør også stegefedt og damp af fliserne eller væggen bag komfuret, så det ikke løber ned eller hænger fast.

- Overvejer man at investere i en emhætte, findes der to typer: Udsugningsemhætter, der suger og sender damp, os og luft ud i det fri, og recirkuleringsemhætter med kulfiltre, som renser luften for lugt og fedtpartikler.

- I nybyggeri skal køkkenet være udstyret med en emhætte.

Kilde: Bolius.

/ritzau fokus/

  • Emhætte køkken beskidt
    Lav under alle omstændigheder gennemtræk i boligen tre gange om dagen i tre til fem minutter. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op