Annonce
Bolig og livsstil

It-eksperter: Disse vaner er afgørende i 2021

Kreditkortsvindel, passwordsvindel og smuglytteri via videomøder er bare nogle af de problematikker, man skal være opmærksom på i 2021. (Genrefoto) Foto: Philippe Wojazer/Reuters

Coronakrise, hjemmearbejde og et stigende antal digitale enheder stiller højere krav til vores it-hygiejne end nogensinde før, fortæller eksperter.

Danskerne får flere digitale enheder, arbejder mere hjemmefra og en større del af privat- og arbejdslivet udspiller sig online.

Det stiller også nye krav til danskernes digitale vaner, siger Bjarke Alling, der er specialist i it-sikkerhed og formand for Cybersikkerhedsrådet.

- Her er coronapandemien den helt store elefant i rummet. For den betyder, at vi yderligere har ændret digitale vaner og rammer, siger han.

Et konkret eksempel er vores kommunikation med venner, familie, kolleger, læge og bank.

På grund af corona er meget af kommunikationen blevet digital og ofte via video.

- Her skal man være ultraopmærksom på, hvem der lytter med. For vi har allerede nu set cyberangreb, hvor udefrakommende pludselig lytter med. Og dem kommer vi til at se mange flere af i 2021, siger Bjarke Alling.

Så tjek deltagerlisten, inden I går i gang.

Det kræver bare et link, før andre kan snuse med.

- Hvis hackere får adgang til din arbejdsmail eller Outlook-kalender, ligger der typisk også en mødeindkaldelse med et link. Herfra er det bare at klikke, og så er de inde - under dække af at være dig, siger Bjarke Alling.

En anden cybertrussel knytter sig til en bestemt indbakke i din mail, siger David Jacoby, der er it-sikkerhedsspecialist hos Kaspersky.

Han peger på, at mange er optaget af, hvem de sender private informationer til. Det kan være kørekortoplysninger, information til banken eller en kopi af ens pas, som sendes til en ambassade.

Og det er en sund skepsis.

- Men fælles for alle de oplysninger er, at de sendes fra den samme mail - nemlig din egen. Derfor vil alle disse informationer kunne tilgås via "sendt"-indbakken, hvis hackerne får adgang til din mail, siger han.

Så sørg for løbende at slette de kopier, som lagres i "sendt"-indbakken.

Hvis en fremmed spurgte, om de måtte købe adgang til dit sygesikringskort, familiebilleder og dankortoplysninger, hvad ville du så kræve: 1000 kroner? 50.000 kroner? 100.000 kroner? spørger David Jacoby retorisk.

- De fleste er enige om, at deres private data er enormt meget værd for dem. Derfor er det et paradoks, at man ikke bruger mere energi på at beskytte dem, siger han.

Rådet om, at man skal bruge forskellige passwords til forskellige konti er snart gentaget til hudløshed.

Men rådet er mere relevant end nogensinde, fordi kriminaliteten bliver mere systematisk.

- Og der er ingen, som genbruger den samme nøgle til cyklen, skuret, bilen, hoveddøren og jobbet. For hvis du taber den, kan folk komme ind alle steder, siger David Jacoby.

Derfor ligger der en stor sikkerhedsgevinst i, at du bruger forskellige kodeord.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: A Visa credit card is seen on a computer keyboard in this picture illustration
    Kreditkortsvindel, passwordsvindel og smuglytteri via videomøder er bare nogle af de problematikker, man skal være opmærksom på i 2021. (Genrefoto) Foto: Philippe Wojazer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken