Annonce
Bolig og livsstil

Jobskift? Undgå at skylle pension ud med badevandet

Pensionsordningen er ikke bare en pose penge til alderdommen, men indeholder ofte også vigtige forsikringer. Derfor bør du sætte dig ind i både dine nye og gamle ordninger. Foto: Free/Colourbox/arkiv

Sæt dig ind i den nye pensionsordning, når du skifter job. Ellers risikerer du at være underforsikret, miste rettigheder eller betale for ting, du ikke bruger.

Vi skifter job som aldrig før, og nye tal viser, at vi i gennemsnit kun er på en arbejdsplads i tre år, før vi hopper videre.

Men når vi laver det skifte, bruger vi ofte krudt på at lære kolleger og nye opgaver at kende - og skænker ikke pensionen en tanke.

På den måde risikerer du dog at skylle både pensionspenge, forsikringer og rettigheder ud med badevandet. Derfor kommer her pensions-huskelisten, når du skifter job.

1) Ryd op i gammel pension

Når man skifter job, får man automatisk en ny pensionsordning gennem det nye arbejde, fortæller Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom hos PFA.

Men sådan én er ikke gratis, og du kan pludselig have mange ordninger, hvis du som gennemsnitsdanskeren skifter job hvert tredje år.

- Der er ikke nogen automatisk proces, hvor den gamle pensionsordning bliver flyttet med over det nye sted. Så i teorien får man en ny ordning hvert tredje år, og det er ikke særligt smart, siger Carsten Holdum.

En ordning koster nemlig typisk 800 kroner om året i grundomkostninger, forklarer han. Og det løber op, hvis du har ordninger gennem alle tidligere job.

- Lige pludselig betaler du ikke én gang 800 kroner om året, men to, tre eller fire gange 800 kroner årligt. Og de omkostninger akkumulerer jo bare, siger Carsten Holdum.

Så kig på pensionsinfo.dk, hvad du har af ordninger. Og få dit nye pensionsselskab til at flytte de gamle pensionspenge over i den nye ordning.

- Og det skal man selv aktivt gøre. Der er ikke nogen, der gør det for dig, siger Carsten Holdum.

2) Kig på pensionens forsikringer

Når du rydder op i den gamle pension, bør du også kigge på de tilknyttede forsikringer, opfordrer Søren Skjøth, der er privatøkonomisk rådgiver hos F10 Finans.

Pensionsordningen er nemlig ikke bare en sparegris med penge til din alderdom. Den indeholder ofte også forsikringer - eksempelvis ved tabt erhvervsevne eller dødsfald.

Derfor risikerer du at være under- eller overforsikret, når du bliver sluset ind i den nye pensionsordning, forklarer Søren Skjøth.

- Det er ofte det, folk forsømmer, siger han.

Det kan også være, at du har fået børn, købt hus eller er blevet gift, siden du sidst kiggede på forsikringerne.

- Og hvis man så ikke har fået tilpasset sine forsikringer, er det jo en god lejlighed til at få frisket op på det, siger Søren Skjøth.

Det kan omvendt også være, at du er dobbeltforsikret og betaler til den samme type forsikring hos både det gamle og det nye pensionsselskab.

Carsten Holdum bakker op og peger på, at pensionsselskaberne ofte giver nye kunder en standard-forsikringspakke.

- Så det giver selvfølgelig mening at gå ind og få justeret forsikringspakken, så den passer præcis til ens egen økonomi, siger han.

3) Hiv gamle rettigheder med

Dette punkt kan lyde langhåret og kedeligt, men er ikke desto mindre vigtigt:

Alt efter hvornår dine gamle pensionsordninger er oprettet, kan du nemlig have rettigheder "liggende", som man ikke får i dag.

- Hvis ordningen er oprettet før 2007, så havde man jo ret til at få sin pension udbetalt, når man fyldte 60 år. Sidenhen er det blevet skærpet, forklarer Søren Skjøth.

Så husk at "trække" dine gamle rettigheder med over i din nye ordning. Det sker nemlig ikke automatisk.

- Så man skal sige til sit nye pensionsselskab, at når den gamle opsparing bliver overført, vil jeg gerne beholde retten til at få den udbetalt som 60-årig. For hvis man ikke er opmærksom på det, så fortaber man den ret, siger Søren Skjøth.

Carsten Holdum bakker op og forklarer, jo ældre pensionsordning, jo bedre rettigheder - groft sagt.

- Så hvis man hele tiden trækker sine gamle ordninger med sig, bevarer man det bedste regelsæt, siger han.

/ritzau fokus/

  • Budget, regnskab, lommeregner
    Pensionsordningen er ikke bare en pose penge til alderdommen, men indeholder ofte også vigtige forsikringer. Derfor bør du sætte dig ind i både dine nye og gamle ordninger. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster