Kig indad før du fnyser over andres nærighed

"MobilePay virker ikke, og jeg har hverken kort eller kontanter med".

Har du en ven, som aldrig får overført pengene til den fælles gave eller giver en runde i byen, men samtidig kræver erstatning for et ødelagt glas efter festen?

Så har du højst sandsynligt stået ansigt til ansigt med nærighed.

Og det kan fylde rigtig meget i en relation, fortæller coach, konsulent og psykoterapeut Winnie Haarløv.

- Men påpeger man det på en ordentlig måde, er det en hjælp - både til en selv, så man ikke surmuler, når regningen kommer, men man hjælper også den nærige, siger hun og tilføjer:

- Man henleder nemlig opmærksomheden på, at det er noget, som slår skår i relationen. For nærige personer gør aldrig bevidst andre kede af det.

Det kan for eksempel gøres ved at åbne for en dialog med ordene: "Jeg har lagt mærke til, at det altid er mig, der punger ud - har du også lagt mærke til det?", foreslår Winnie Haarløv.

Men du kan ikke ændre næriges adfærd. Det skal den nærige selv indse og ønske. For det drejer sig sjældent kun om kroner og ører.

Det kan være langt dybere forankret, og en nærig person er typisk også nærig på andre parametre - som følelser og initiativer.

- Rodens onde er typisk en ubevidst opfattelse af, at "hvis ikke jeg sørger for mig, er der ingen, der gør". Det ligger i opvæksten, siger Winnie Haarløv.

Det kan være, at man ikke føler, man har fået nok opmærksomhed i forhold til sine søskende. Det kan også være en opvækst i økonomisk urolighed, som har skabt bekymringer og konflikter hos forældrene.

Den frygt og de erindringer gør ubevidst den nærige tilbageholdende, fortæller psykoterapeut og foredragsholder Lotte Palsteen.

- Møder man et nærigt menneske, så gør brug af mentalisering, siger Lotte Palsteen.

Spørg for eksempel den nærige, hvorfor vedkommende ikke giver næste omgang. Men brug også personen som et spejl og mærk efter, hvorfor du reagerer, som du gør.

- Måske rammer den nærige noget i en selv, som ikke har noget med den nærige at gøre, men ens egen bagage, siger Lotte Palsteen.

- Er man selv vokset op med følelsesmæssigt nærige forældre eller har oplevet forskelsbehandling, så kan den nærige vække følelsen af, at man ikke har betydning og værdi.

Din reaktion på nærighed kan altså være en form for meta-nærighed, og kan du reflektere over det, får du et nuanceret syn på både den nærige og dig selv.

- Man kan mindske de stærke indestængte følelser og i stedet blive fuldstændig klar i spyttet, sige fra og sætte grænser - på en venlig måde, siger Lotte Palsteen.

/ritzau fokus/