Annonce
Bolig og livsstil

Klimaneutral? Lad dig ikke forblænde af grøn salgsgas

Greenwashing eller grønvaskning er ifølge Forbrugerombudsmanden en form for vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der bliver præsenteret mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

I takt med at grøn er blevet det nye sort, er "greenwashing" blevet et begreb, du skal holde øje med.

Butikkernes hylder bugner med produkter, der emmer af at ride med på den grønne bølge.

Men så snart der bliver slynget om sig med generelle grønne betegnelser, så skal du være på vagt. Sådan lyder rådet fra den grønne tænketank Concito.

- Begreber som bæredygtigt og klimavenligt skal man være opmærksom på og overveje, om de holder i virkeligheden, siger programleder Michael Minter fra Concito og tilføjer:

- Når man ikke er specifik på, hvad forskellen er i forhold til standarden på markedet, så er det svært at forholde sig til.

Nogle firmaer reklamerer også med, at de har nedsat udledningen markant på eksempelvis deres emballage. Og det er der som sådan ikke noget galt med, det skal du bare ikke lade dig forblænde af.

- Man skal være opmærksom på, om de kun peger på en forbedring i et lillebitte hjørne, så man ikke tolker hele produktet eller virksomheden som noget fantastisk, siger han og tilføjer:

- Der kan være mange andre led i produktionen, og virksomheden kan godt generelt have en høj belastning. Så vær opmærksom på, at der skal være en større strategi og indsats for at få det samlede klimaaftryk ned.

Hos Verdens Skove er der særligt ét udtryk, der kan få alarmklokkerne til at ringe - og det er, når noget kaldes CO2-neutralt.

- Teknologisk set er vi ikke der, hvor man kan producere noget, uden at det har haft en form for påvirkning, siger Gry Bossen, som er politik- og frivilligkoordinator.

- Noget kan sagtens have en lavere udledning, og det kan være lavet på en fabrik, der bruger vedvarende energi. Men det kræver stadig nogle ressourcer, og fabrikken skal jo også bygges, tilføjer hun.

Derfor ligger der som regel også noget andet bag, når kildevandsflasken i plastik eller fyrfadslysene bryster sig af at være CO2-neutrale.

- Klimaneutral og CO2-neutral dækker som regel over, at man har købt en kvote, der modsvarer det, man udleder. Det er lovligt at gøre det sådan, men det er bare ikke rigtigt, at det er et neutralt produkt, forklarer Gry Bossen.

Klimakvoterne betyder, at man har betalt nogle andre for at reducere en tilsvarende udledning et andet sted, som ikke er relateret til ens eget produkt.

Forbrugerombudsmanden har også taget et kig på grønne anprisninger og konkluderet, at en generel påstand uden en forklaring - som ordet miljøvenlig - af de fleste vil blive opfattet som en anbefaling af produktet i dets helhed.

- For at undgå at vildlede forbrugerne skal produktet miljømæssigt høre til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter, oplyser Forbrugerombudsmanden og tilføjer:

- Ved brug af generelle udsagn som "mere skånsomt for miljøet" skal udsagnet kunne dokumenteres i forhold til hele produktets livscyklus, det vil sige både fremstilling, brug og produktets miljøbelastning efter brug/udsmidning.

/ritzau fokus/

  • Simon Læssøe
    Greenwashing eller grønvaskning er ifølge Forbrugerombudsmanden en form for vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der bliver præsenteret mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen