Annonce
Bolig og livsstil

Køb af brugte smykker: Tjek om de er pengene værd

Ifølge DBA's genbrugsindeks købte hver 12. dansker sidste år brugte smykker. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Når man handler på nettet eller står på et loppemarked, kan det være svært at vurdere, om et smykke koster hundrede eller tusinde kroner for meget.

Der er store summer at spare, hvis du køber brugte smykker frem for nye.

Som lægmand kan det dog være vanskeligt at vurdere, om kvalitet og pris så også hænger sammen. Men en magnet kan hurtigt afsløre ægtheden, tipper Christian Klingenberg, direktør i Vitus Guld, som køber og sælger brugte smykker.

- Hvis smykket er magnetisk, har det intet med guld eller sølv at gøre. Det trick bruger vi selv til at starte med, siger han og tilføjer:

- Dog skal man være opmærksom på, at låsen godt kan være magnetisk. Så tjek kæden, når du tester ægtheden med magneten.

I ægte smykker er der indgraveret to stempler: initialer, som viser, hvilken guldsmed smykket kommer fra, samt et stempel, som angiver metallets renhed.

Men tag også et grundigt kig på overfladen.

Guld er i sin reneste rene form forholdsvist blødt. Så derfor er det ofte blandet med andre metaller - eksempelvis kobber, der kan give et rosa skær.

Er sølvet derimod sortplettet, skyldes det ofte oxidering. Men det kan nemt pudses rent med sølvrens eller knofedt, vand og salt.

- Vi ser nogle gange stemplede guld- eller sølvsmykker, der har fået en rødlig farve eller skaller. Det skyldes ofte, at smykket kun er belagt med sølv eller guld, siger Christian Klingenberg.

- Er man i tvivl, kan man købe en syretest eller få det testet hos sin guldsmed, tilføjer han.

Ifølge lovgivningen skal alt ædelmetal, der erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg, indeholde et navnestempel og et stempel, der angiver metallet.

Også hvis smykket for eksempel består af forgyldt sølv.

- Danske smykker plejer man at kunne stole på. Vi har rigtig god kontrol herhjemme, siger Christian Klingenberg.

- I udlandet bruger man ofte kun et stempel til metallet, så det skal man ikke lade sig skræmme af.

Skulle du ende med et brugt smykke, som er blevet camoufleret med en højere renhed eller andet metal end lovet, så dækker forbrugerrettighederne, hvis du har købt smykket af en erhvervsdrivende.

Har du derimod købt smykket af en anden privatperson, har du ikke noget klage- eller ankenævn i ryggen, hvis det er umuligt at finde en løsning med sælger.

Så er der kun et civilt søgsmål tilbage. I nogle tilfælde kan en politianmeldelse være relevant, forklarer seniorjurist Martha Nør Kjeldsen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Køber man lige præcis smykker, kan det være en god idé at mødes ved guldsmeden og få vurderet og et bevis for ægtheden sammen.

- Vi anbefaler i øvrigt altid, at man mødes og handler, og at man altid betaler over MobilePay, som er knyttet op til den person, det - formodningsvist - er, siger Martha Nør Kjeldsen.

/ritzau fokus/

  • Guldpriserne er rekordhøje, men der er stor forskel på, hvor meget man kan få for sine guldsmykker. tilalle
    Ifølge DBA's genbrugsindeks købte hver 12. dansker sidste år brugte smykker. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t