Annonce
Bolig og livsstil

Kødsovs og karrysovs: Pak hverdagsretterne med grønt

Grøntsager er vigtige at få hver eneste dag. Det er bare alt for få børn i skolealderen, der rent faktisk får de anbefalede 600 gram frugt og grønt dagligt. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En ny undersøgelse viser, at nogle skolebørn får for lidt frugt og grønt. Derfor kommer kok Louisa Lorang her med sine forslag til grønne hverdagsretter.

600 gram frugt og grønt.

Så meget bør både børn og voksne indtage hver dag, hvis man skal følge de officielle kostråd og ordningen kaldet "6 om dagen".

Det får alle danske skolebørn bare ikke, viser Skolebørnsundersøgelsen 2018 fra Statens Institut for Folkesundhed.

Faktisk er det kun hvert andet barn, der lever op til anbefalingerne om at spise frugt og grønt hver dag. Det fortæller Mette Rasmussen, der er lektor og projektleder på undersøgelsen.

- Det handler i høj grad om tilgængelighed, adgang og kvalitet. De vil gerne spise frugt og grønt, men ikke hvis bananen er brun, siger Mette Rasmussen.

Hvis børnene ikke selv er interesserede i frugten og grøntsagerne, kan det være en god idé at pakke grøntsagerne ind i de faste måltider.

Ifølge kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang findes der flere hverdagsretter, du kan pakke med grøntsager. Dem beskriver hun blandt andet i sin kommende bog "Grøn mad til hele familien", som udkommer til juni.

- Det klassiske eksempel på en familieret er spaghetti med kødsovs, men her kan du sørge for, at den er fyldt med grøntsager - den kødsovs, jeg laver, indeholder nok 80 procent grøntsager, siger hun.

Du kan rive grøntsager som squash, aubergine og bladselleri ned til de traditionelle grøntsager som gulerødder og løg, fortæller Louisa Lorang.

Et andet eksempel på en hverdagsret, du kan gøre sundere, er karrysovsen - og det er lige meget, om du laver boller i karry, kylling i karry eller bare grøntsager i en karrysovs.

- Den kan bestå af rigtig mange gulerødder og æbler, men du kan også lave den på ren og skær græskar. Tag et helt græskar, bag det i ovnen, blend det og bland det sammen med karry og kokosmælk. siger Louisa Lorang.

Er frikadeller eller kødboller også en favorit på middagsbordet, kan du sørge for at fylde dem med grøntsager.

- Her er squash den perfekte grøntsag. Du kan faktisk rive squash i al slags fars, og det samme gælder med aubergine, som også passer godt til at blive revet i kødsovs eller en lammegryde, siger Louisa Lorang.

Er dit barn ikke tosset med at spise den frugt og de grøntsager, du måtte give med i madpakken, handler det om at tænke ud af boksen.

- Prøv derfor at gøre noget nyt såsom at putte skiver af glaskål eller nogle rå stykker spidskål eller blomkål med. Og bliver det for tørt, kan du altid give en dip med, lyder rådet fra Louisa Lorang.

Frugt og grønt behøver ikke nødvendigvis at skulle indtages i fast form. Du får også alle de sunde vitaminer, hvis du eksempelvis blender gulerødder, æbler eller appelsiner til en smoothie eller juice, lyder det fra Louisa Lorang.

/ritzau fokus/

  • Grøntsager
    Grøntsager er vigtige at få hver eneste dag. Det er bare alt for få børn i skolealderen, der rent faktisk får de anbefalede 600 gram frugt og grønt dagligt. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpehandel en realitet

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

Nabo til dronningebesøg: - Jeg strækker nok hals

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig

Lolland

Forudser kritik: Nogle vil sige jeg ikke kan tillade mig det