Annonce
Bolig og livsstil

Kørsel i kraftig blæst? Så vær opmærksom på helt nye regler

Når Storebæltsbroen skilter med, at kørsel frarådes for lette køretøjer, så ignorerer mange bilister det. - Derfor skærper vi nu tonen, så det fremover ikke er en anbefaling, men et forbud, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef ved Sund & Bælt - herunder Storebæltsbroen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både i det åbne landskab og på landets mange broer kan kraftig blæst give udfordringer i trafikken. Læs her, hvordan du kører sikkert, når det rigtigt suser.

"Kørsel frarådes" eller "kørsel forbudt" er næppe den besked, du helst vil høre, når turen går på tværs af landet i forbindelse med flytning, arbejde eller familiebesøg i julen.

Men hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen.

Og generelt er kraftig vinterblæst en lumsk faktor i trafikken.

- Samtidig oplever vi, at nogle bilister ignorerer vores advarsler. Derfor skærper vi nu tonen, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef ved Sund & Bælt - herunder Storebæltsbroen.

Det er i sig selv farligt, hvis vinden skubber din bil, trailer eller campingvogn af vejen.

Men det er også farligt for øvrige trafikanter, som risikerer at få en væltet trailer eller en løbsk campingvogn over i deres vejbane, siger Kim Agersø Nielsen.

Derfor kører Sund&Bælt og Storebæltsbroen sammen med transportbranchen lige nu en kampagne, der netop skal sætte fokus på sikker færdsel i kraftigt blæsevejr.

En problematik, politiet genkender fra den øvrige trafik, siger Thomas Ottesen, der er politikommissær og leder af Det Operative Færdselscenter ved Nordjyllands Politi.

- Det kan være alt fra slingrende lastbil-vogntog på landevejen til almindelige personbiler, hvor føreren overraskes af pludselige vindstød, siger han.

Her er en hyppig problematik, at man kører i læ noget af tiden.

Man kører måske i et område omkranset af skove, huse eller bygninger - indtil man pludselig ikke gør længere, siger Thomas Ottesen.

- Derfor bliver folk forskrækkede over pludselige vindstød, der pludselig kan ramme i det åbne land. Nogle forsøger at styre kontra, men det giver en slingrende kørsel, hvor man i værste fald kan køre galt, siger han.

Tag i stedet lidt af farten, og hold godt fast i rattet.

Samme dynamik gælder, hvis man kører forbi en pylon eller en ankerblok på broen, hvor man først er i læ - men sekunder efter oplever, at blæsten river i bilen, tilføjer Kim Agersø Nielsen.

- Det kan være nok til at vælte en trailer eller en campingvogn, siger han.

Til gengæld er rådene simple:

Kør efter forholdene, og ret ind efter myndighedernes anbefalinger.

Når broerne forbyder kørsel med lette køretøjer, så sker det af en grund, siger Kim Agersø Nielsen.

- Det er ikke for sjov, når vi kommer med den slags advarsler. Men vi oplever jævnligt bilister, som kører over alligevel. Nogle gør det, fordi de ikke mærker det store på land - og så tænker de, at det ikke er slemt, siger han.

Generel uopmærksomhed spiller også en rolle, tilføjer Thomas Ottesen.

Så undlad at fumle med billetter, brobizz og julemusik under kørslen.

- Uopmærksomhed er medvirkende årsag til mange ulykker. Derfor skal man holde øjnene på vejen og gå koncentreret til opgaven - især i uforudsigeligt vejr, siger Thomas Ottesen.

Få overblik over, hvornår uvejret topper via dmi.dk eller yr.no.

På storebaelt.dk kan du få overblik over forholdene på broen og eventuelle kørselsforbud.

Tjek også Vejdirektoratets generelle vejprognoser på trafikken.dk.

- Meget kan undgås ved at vente nogle timer på et cafeteria eller køre senere hjemmefra. Der er ikke meget ved at sidde ved broen og vente, siger Kim Agersø Nielsen.

/ritzau fokus/

Alle køretøjer med store flader, der kan fungere som vindfang, øger risikoen for uheld i blæsevejr. Det kan være trailere, campingvogne, tomme varebiler eller sættevogne. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inden sidste afkørsel vil du blive varslet, såfremt kørsel på Storebæltsbroen frarådes eller er forbudt. Herefter kan du finde nødparkering på begge sider. På Fyn-siden kan du holde ind på rastepladsen ved afkørsel 44. På Sjælland kan du holde ind ved afkørsel 43. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Juletrafikken triller over Storebæltsbroen lillejuleaftensdag
    Når Storebæltsbroen skilter med, at kørsel frarådes for lette køretøjer, så ignorerer mange bilister det. - Derfor skærper vi nu tonen, så det fremover ikke er en anbefaling, men et forbud, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef ved Sund & Bælt - herunder Storebæltsbroen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Storebæltsbroen
    Alle køretøjer med store flader, der kan fungere som vindfang, øger risikoen for uheld i blæsevejr. Det kan være trailere, campingvogne, tomme varebiler eller sættevogne. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Broløbet Storebælt gennemføres for 8. gang
    Inden sidste afkørsel vil du blive varslet, såfremt kørsel på Storebæltsbroen frarådes eller er forbudt. Herefter kan du finde nødparkering på begge sider. På Fyn-siden kan du holde ind på rastepladsen ved afkørsel 44. På Sjælland kan du holde ind ved afkørsel 43. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt