Annonce
Bolig og livsstil

Kom dit tøjspild til livs og spar penge i det lange løb

I en undersøgelse foretaget af Norstat for Forbrugerrådet Tænk i 2019, siger langt over halvdelen af de adspurgte, at de selv har haft tøj, der er gået til spilde, før det er slidt op eller brugt overhovedet. For de fleste er den altoverskyggende grund til at smide tøj ud, at det ikke længere bliver brugt. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vil du dit tøjspild til livs og spare penge, så begynd med at udvælge din yndlingskjole eller -bluse i garderobeskabet.

Selv om garderobeskabet bugner af tøj, så kan du sikkert sagtens vågne en morgen uden at vide, hvad du skal tage på.

For mange har tøj liggende, de ikke bruger - enten fordi det er blevet for småt, var et fejlkøb eller fordi gallakjolen aldrig blev aktuel igen.

Faktisk køber en gennemsnitsdansker 10,2 kilo tøj hvert år, mens 41.130 ton brugt tøj og andre tekstiler årligt ender på forbrændingen i Danmark - og det er både spild af ressourcer og penge.

Hvis du vil bekæmpe dit tøjspild og spare penge, er grundreglerne, at du fokuserer på at få brugt det tøj, du allerede har og kun køber tøj, som du ved, du får på, så tøjets levetid forlænges.

Køb ikke noget, bare fordi det er billigt.

- Man kan komme til at lave sæsonbetonede køb, som måske ikke sidder godt, men som var billige, og det skal man prøve at undgå, siger Vibeke Myrtue Jensen, der er miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Kig dit tøjskab i gennem og overvej, om du går med det hele. Er der noget, du ikke får brugt, så sørg for at cirkulere det videre ved at sælge det, forære det til genbrugsbutikken eller andet.

Vil du gerne mindske dit tøjspild fremover, så find dine yndlingstøjstykker i klædeskabet - altså dem som du går med igen og igen, og overvej, hvorfor du gør det.

Du kan også kigge i vaskeanvisningen på hvert stykke tøj for at se, hvilke materialer det er lavet af, så du kan gå efter det samme, næste gang du skal købe tøj.

- Vi skal lære at vide, hvem vi er, hvad vi har behov for, og hvad der gør os glade at gå i, siger Else Skjold, der er lektor og PhD i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi.

For at få tøjet til at leve længere, bør du reparere det, når det går i stykker eller pasformen forsvinder. På den måde undgår du at skulle give afkald på en favoritbluse eller -kjole.

- Vi skal blive bedre til at gå til en justeringsskrædder og få rettet tøjet til, hvis vi er blevet fem kilo større eller mindre, fortsætter hun.

Se desuden, om du har noget tøj, der er blevet grimt efter én vask, og kig i mærket for at se, hvad det er lavet af, så du fremover kan undgå netop dét materiale.

- Hvis vi får fat i nogle materialer, der holder længe, og som vi bruger længe, så er det dér, den bæredygtige effekt begynder at vise sig, siger Else Skjold.

Skal du købe nyt tøj, så er det vigtigste ikke at gå efter de bæredygtige mærker, hvis du alligevel ikke er helt oppe og ringe over materialet eller pasformen.

- Selv om det produceret mere ansvarligt, så nytter det ikke, hvis du ikke kan lide materialet eller designet, og dermed ikke får det brugt, siger Vibeke Myrtue Jensen.

/ritzau fokus/

  • Garderobe
    I en undersøgelse foretaget af Norstat for Forbrugerrådet Tænk i 2019, siger langt over halvdelen af de adspurgte, at de selv har haft tøj, der er gået til spilde, før det er slidt op eller brugt overhovedet. For de fleste er den altoverskyggende grund til at smide tøj ud, at det ikke længere bliver brugt. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde