Annonce
Bolig og livsstil

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Næste gang du hører, at du får flere rettigheder ved at leje en lejlighed i mere end to år, kan du fortælle, at det altså bare er en sejlivet myte. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Du kender nok reglen om, at hvis man har lejet i en bolig i mere end to år, er man nærmest ikke til at smide ud. Men den holder altså ikke, siger LLO.

Det er en udbredt forståelse, at to år i en lejebolig er en magisk grænse.

For når du har overskredet de to år, vinder du på det nærmeste hævd over lejligheden og bliver noget nær umulig at smide ud, lyder historien, der ofte bliver gentaget.

Men den skal du altså ikke tro på, fastslår Lejernes Landsorganisation, LLO.

- Det er en meget sejlivet myte, der findes i befolkningen, men ikke i loven, konstaterer Anders Serup Svendsen, som er chefjurist i LLO.

- Det er ikke sådan, at det er sværere at smide en lejer ud, der har boet i lejligheden i to år. Vi ser en del udlejere, der misforstår reglerne og tror, at det er umuligt at komme af med lejerne efter to år og af den grund tidsbegrænser lejemålet, uddyber han.

Som udgangspunkt får du som lejer altså ikke flere rettigheder, bare fordi du har boet på adressen i mere end to år.

Men der er faktisk et tilfælde, hvor du kan få en ekstra rettighed, tilføjer Anders Serup Svendsen.

- Hvis du bor med din kæreste, men ikke står på kontrakten, så får du ret til alligevel at kunne overtage lejligheden, når du har boet der i to år, forklarer han.

Jan Blicher Grunnet er advokat og indehaver af Lejka, der er en digital platform, hvor både udlejere og lejere kan få hjælp til at administrere lejeforholdet. Han er også udmærket bekendt med myten om den særlige toårsgrænse ved leje.

Og han kan tilføje et par andre myter, han også støder på.

- Det er en myte, at en tidsbegrænsning maksimalt må vare i to år, siger Jan Blicher Grunnet.

Der er nemlig slet ikke nogen regler for, hvor lang en tidsbegrænset udlejningsperiode må være.

Det eneste krav er, at tidsbegrænsningen skal være "begrundet i udlejers forhold". Det vil sige, at der skal være en reel og gyldig grund til at begrænse lejeperioden.

En gyldig grund er eksempelvis, at du bor i udlandet i en begrænset periode på grund af et studie eller arbejde og herefter vender tilbage til lejligheden.

En ugyldig grund er, at du lige vil se lejeren an eller vil prøve at bo sammen med kæresten.

- Det er også en misforståelse, at man kun må leje tidsbegrænset ud én gang til den samme lejer. En ny tidsbegrænsning kræver bare, at man yderligere har en fornuftig og gyldig begrundelse for at forlænge tidsbegrænsningen, forklarer Jan Blicher Grunnet.

/ritzau fokus/

  • Interiør i lejlighed i Nordvest
    Næste gang du hører, at du får flere rettigheder ved at leje en lejlighed i mere end to år, kan du fortælle, at det altså bare er en sejlivet myte. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster