cookie-og-privatlivspolitik
- I dag taler vi om "extinction of experience" som et centralt udtryk, nemlig at børn ikke får naturoplevelser, fortæller Theresa Schilhab, som er lektor og projektleder for Naturlig Teknik. Men børnene kan sagtens opnå naturtilknytning i haven, den bynære natur eller på altanen, tilføjer hun.
- I dag taler vi om "extinction of experience" som et centralt udtryk, nemlig at børn ikke får naturoplevelser, fortæller Theresa Schilhab, som er lektor og projektleder for Naturlig Teknik. Men børnene kan sagtens opnå naturtilknytning i haven, den bynære natur eller på altanen, tilføjer hun.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Livsstil

Lær børnene om biodiversitet gennem leg

Lad børnene udforske, eksperimentere og lege sig til viden om biodiversitet og mangfoldighed.




17. juni 2021 kl. 08:00 Af Ritzau

Biodiversitet er et af de helt store buzzwords i øjeblikket. Men hvis du spørger familiens yngste, synes de nok, det lyder ret kedeligt.

Heldigvis behøver de ikke lære lange ord for at forstå vigtigheden. Det kan I nemlig lege jer til derhjemme.

1) Udforsk haven

Planters betydning for økosystemer er voldsomt underkendt i børns forståelse af naturen, siger dr.pæd. Theresa Schilhab, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og forskningsleder af Naturlig Teknik.

- Så tag de små børn ud i haven, og giv dem en stærk fornemmelse for cirkularitet og planter og dyrs afhængighed af hinanden, foreslår hun.

Annonce

Find regnorme, biller, bladlus og mariehøns og få en fornemmelse for havens mangfoldighed.

Det gælder om at se med egne øjne, røre og sanse.

- Når man investerer kropsligt og interagerer i miljøet, forstår man det bedre. Det giver en naturtilknytning, hvor man bedre kan forstå bæredygtighedsprincipper og betydningen af klimaforandringer, forklarer hun.

Kari Hald er naturvejleder og projektleder i Krible Krable Universet, som er udviklet i samarbejde mellem Naturvejledning Danmark og DR Ramasjang.

Hun anbefaler at få et overblik over mangfoldigheden ved at prøve den forskellighedsdug, de har udviklet. Det er en dug, der guider barnet til at studere dyrene på forskellige måder.

Annonce

- Det er en måde at se på havens biodiversitet ved at fange en masse dyr.

- Og så kan man se, at selv om de ligner hinanden, er der stor forskel. Den ene har måske lange følehorn, den anden har korte, forklarer Kari Hald.

I projektet har de lagt vægt på, at man skal kunne udforske og bruge forskellighedsdugen uden at kende arterne, så det er nemt at gå til for alle.

2) Dyrk eksperimenter

Børn kan lære meget af at dyrke jorden og få deres eget lille stykke køkkenhave. Men der er også meget læring i, at barnet får plads til at tænke uden for rammerne i den velfriserede have.

Annonce

Brug et hjørne til at eksperimentere med, om I kan trække flere organismer til haven. Det giver en direkte kontakt til problemstillinger om biodiversitet, siger Theresa Schilhab.

- Tal om, hvad der kunne tale til forskellige organismer. Hvad vil de gerne have? Giv børnene indsigt i, at insekterne eksempelvis gerne vil være i kvasbunkerne, siger hun.

Tal om, hvad haven kan tilbyde dyrene, så de kan opfylde livsvigtige behov - eksempelvis træer, blomster eller vandhuller.

3) Se forandringer på fotos

Det kan også være en idé at finde smartphonen frem og lave en aftale om, at I skal tage et billede af haven hver uge.

Annonce

- Så kan I se havens udvikling og se, hvordan den bliver påvirket eksempelvis af vejret, siger Theresa Schilhab.

Hun fortæller, at billeder også spiller en stor rolle i forhold til hukommelsen. Og de kan bruges til at støtte op om oplevelsen af den foranderlige have.

- Man kan bruge dem som oplæg til samtaler med sit barn. Man kan også lave en bog med billederne sammen med sit barn og se, hvordan haven løbende har set ud og ændret sig, siger hun.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE