Annonce
Bolig og livsstil

Lav saftig and med sprødt skind med kokkenes bedste tricks

- Jo bedre stykke kød, jo bedre resultat. Og det handler i bund og grund om, at anden har haft det godt. Så man skal ikke spare på anden, for det afspejler sig også i smagen, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvis du tilbereder en and, som du ville gøre med en kylling, bliver den forfærdeligt tør. Læs her, hvordan kokkenes små fif gør hele forskellen.

December er én lang nedtælling til den store dag og det længe ventede julemåltid. Og bare tanken om sprødt skind og en helt mør andesteg, hvor kødet næsten falder fra benet, kan få mundvandet til at løbe.

Men måske kaster du dig kun ud i disciplinen med at lave en hel and den ene gang om året - og der skal den altså sidde lige i skabet.

Her giver en kok og en kokkeunderviser dig de bedste tips og tricks til at komme sikkert i mål.

- Ud over en sprød and vil du også gerne have en saftig and. Og der er tricket at prioritere kvaliteten på anden, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen, og uddyber:

- Det gælder om at få en kødfuld and med et godt fedtlag.

Du kan prøve at trykke på anden. Den må gerne fjedre lidt, for så har den et godt fedtlag, forklarer han.

Du kan stege anden på dagen, men så skal du være ude i god tid og starte allerede ved middagstid.

Du kan også gøre som Thomas Rønsch Toftdahl og stege den dagen i forvejen.

Hak rodfrugter som knoldselleri, lidt gulerødder, pastinakker eller persillerod i grove tern. Fyld dem i et ildfast fad eller en stegebakke. Det er dem, anden skal hvile på inde i ovnen.

Læg først anden på et skærebræt på bryststykket, og knæk yderstykket af vingen lidt.

- Når du så vender den igen, har den ligesom to håndtag, som den kan ligge jævnt på uden at vælte eller blive skæv, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Derefter tager du lårbenet og brækker det indad, så det siger knæk. Det skal ikke komme fri, men åbne op for lårstykket, som ellers sidder meget skjult.

- På den måde sikrer man, at det får samme tilberedning som resten. For det er ofte derinde, der kan være problemer med, at kødet er rødt og ikke ordentligt stegt, forklarer han.

Sørg for at skindet er intakt. Hvis der skulle være et hul, så dæk det med sølvpapir.

- Ellers bliver kødet overtilberedt. Vi vil gerne have så meget væske ind i anden som muligt. Men hullet fungerer som en skorsten, hvor dampen fiser ud, og så risikerer man, at hele anden bliver tør, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Nu placerer du anden med bryststykket opad på sit leje af rodfrugter og fylder vand i fadet. Det må gerne være vand en til halvanden centimeter oppe op anden.

Det er alligevel ryggen af anden, og der er ikke rigtig noget kød at komme efter.

Hemmeligheden til en saftig and er nemlig væden, fortæller Klavs Styrbæk, som er kok.

- Hvis man bare steger anden som en kylling, så bliver den rævetør. Den skal ned og have kontakt med sin braiseringssky, forklarer Klavs Styrbæk.

Start med at give anden høj varme. Thomas Rønsch Toftdahl anbefaler et kvarter på 250 grader, hvor du lige bruner skindet, så den får en god stegeflade og får smeltet en masse af det gode fedt af fra start.

Herefter skruer du ned på relativt lav varme gerne 160 grader.

- Så kan jeg stege den længere og mørne kødet langsommere og mere nænsomt, forklarer han.

Stegetiden beregnes ud fra andens størrelse, og tommelfingerreglen er en time per kilo.

Men fordi Thomas Rønsch Toftdahl steger anden dagen i forvejen, sørger han for, at den ikke er helt færdigtilberedt, så den også kan varmes op dagen efter. Derfor giver han den 45 minutter per kilo.

Cirka en gang i timen kan du overhælde anden med væske fra fadet. Fyld op med mere vand, hvis du er ved at løbe tør.

Tag anden ud, og opbevar den koldt. Skær den kolde and ud cirka en time før spisetid. Den er nemmere at skære kold.

Kom nu stykkerne i en opvarmet ovn på høj varme - omkring 225 grader - for at få skindet sprødt og eventuelt på grill til sidst.

/ritzau fokus/

Når du har taget anden ud af ovnen, skal du lade den stå i et kvarter i fadet. Så får den smidt varmen og kan suge ekstra væske til sig. Undlad at dække den til, for så kan det blive svært at få skindet sprødt. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • Juleand på tre måder.
    - Jo bedre stykke kød, jo bedre resultat. Og det handler i bund og grund om, at anden har haft det godt. Så man skal ikke spare på anden, for det afspejler sig også i smagen, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
  • Oversvømmelser gør juleanden mindre
    Når du har taget anden ud af ovnen, skal du lade den stå i et kvarter i fadet. Så får den smidt varmen og kan suge ekstra væske til sig. Undlad at dække den til, for så kan det blive svært at få skindet sprødt. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken